Behandlingscenter Møllen blev grundlagt i 1998 af Birthe og Erik Zinck – med en vision om at skabe et sted, hvor ægte forståelse, personlig erfaring og professionel behandling mødes.
Erik, ædru alkoholiker og clean narkoman, havde selv været i Minnesota-behandling i 1992 og vidste, hvad der virkede. Han havde allerede startet flere behandlingstilbud, og da han og Birthe blev forlovet, tog de det næste store skridt sammen: De købte Møllen i Tørring og skabte rammerne for det, der skulle blive ét af Danmarks mest anerkendte behandlingssteder.
“Birthe, der er kunder nok – vi køber det s…” – sagde Erik, da han forelskede sig i Møllen i 1998.
I begyndelsen behandlede vi unge med stofmisbrug. Men i år 2000 valgte vi at fokusere 100 procent på alkoholbehandling. Vi ville skabe Danmarks bedste alkoholbehandlingscenter – med individuelle værelser, skræddersyet behandling og plads til mennesker, der selv ønskede forandring. En modig satsning – men det virkede.
“I begyndelsen grinede 'man' af os og kaldte Møllen for Minnesota 'light'.”
– Birthe om det valg at gøre tingene på en ny måde.
– Birthe om det valg at gøre tingene på en ny måde.
Siden da har Møllen hjulpet tusindvis af mennesker og deres pårørende til et ædru og sundere liv. Mange af os, der arbejder her, har selv stået i misbruget. Derfor ved vi, hvordan det føles – og hvordan man kommer ud af det igen.
I 2013 mistede vi Erik Zinck til kræft. Det var en svær tid – men med støtte fra personale og pårørende førte vi Møllen videre i den ånd, Erik troede på: nænsomhed, ærlighed og håb.
“Eriks ønske var, at den ånd, han selv oplevede under sit ophold på Helios – sammen med en professionel behandling – ville hjælpe mange alkoholikere og deres pårørende til et godt og ædru liv.”
Her arbejder vi med hjertet – og med en behandling, der virker.
“Vi har igennem årene forsøgt at vedligeholde Møllen og passe rigtig godt på den.”
Behandlingscenter Møllen – siden 1998
Ring anonymt døgnet rundt: 70 26 12 24