Nyheder fra Behandlingscenter Møllen

http://www.mollen.dk/alkoholmisbrug

14 Januar 2016

Hvad er alkoholmisbrug?

Mellem 1-2 elever i hver skoleklasse vokser op i et hjem, hvor mor eller far drikker for meget.

 

Kort om alkoholmisbrug

140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol. 120.000 børn vokser op i hjem, hvor mor eller far drikker for meget. Når forældre drikker for meget, svækker det deres forældreevne, dvs. evnen til at drage omsorg for barnet, møde barnets behov og skabe tryghed og tillid. Mange som drikker for meget, er bange, usikre og har et lavt selvværd. Uro eller angst kan være en årsag. I starten føles alkoholen måske rar, men bagefter rammes de fleste af dårlig samvittighed og drikker igen for at glemme problemerne. Det kan være svært at slippe ud af den onde cirkel. Nogle forældre der drikker for meget, kommer til at skælde ud på deres børn, selv om de godt ved, at det ikke er børnenes skyld. Mange er også bange for, at andre skal opdage drikkeriet og vil derfor ikke være sammen med andre mennesker. Det betyder, at familien kan blive isoleret. Hvis den ene forælder drikker, vil den anden forælder ofte bruge meget tid på den, der drikker, og så bliver der ikke så meget tid til børnene. Ingen er stolte af at have problemer med alkohol og derfor går der ofte lang tid, inden personen med alkoholmisbruget får den nødvendige hjælp.

I forhold til børn kan vi sagtens bruge de rigtige ord: alkoholmisbrug, psykisk sygdom osv. Disse ord er ikke vanskeligere at sige end sammenbragt familie, forældremøde og skovtur. Vi skal blot være omhyggelige med at forklare, hvad ordene betyder. De skal sættes ind i en sammenhæng, som giver mening for børnene. Hvis de voksne ikke tør bruge de rigtige ord og tale om det, der kan være svært, gør vi det til tabuer for børn og unge. Åbenhed er omsorg!

 

 

Sådan kan det opleves at vokse op i et hjem, hvor mor eller far har et alkoholmisbrug

Børn, der vokser op i hjem, hvor der drikkes for meget, er ofte meget ensomme børn. De indordner sig og tilsidesætter egne behov. Senere kan de få svært ved at mærke egne grænser. Kun seks procent af de unge, der kontakter tuba (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere), har talt med eksempelvis en lærer eller pædagog om det. Det siger noget om, hvor svært det er for barnet/den unge at tale om forældres alkoholmisbrug. Når børn og unge taler med andre om deres mor eller fars alkoholmisbrug bliver de bekræftet i, at dét de oplever derhjemme, er rigtigt og at de har ret til deres følelser og ret til at have en mening om misbruget. Børn og unge forsøger tit at beskytte forælderen ved ikke at sige det til nogen. Ligesom de voksne oplever børnene det som skamfuldt og tabubelagt. Børnene føler sig derfor ofte forladte og alene med problemet. Det giver utryghed. Nogle børn sammenligner alkoholisme med et monster. Monsteret bestemmer over den person, der drikker. Jo mere personen drikker – jo stærkere bliver monsteret. Monstret påvirker både den, der drikker og resten af familien. Ligesom den voksne har brug for hjælp, har barnet/den unge også brug for at tale med nogen.

Alle børn har en slags antenner, som registrerer, hvordan de voksne har det. Børn kan fornemme meget mere end de voksne tror. Når børn ikke får hjælp til at forstå det, de fornemmer og føler, vil de selv finde på en måde at forstå det på. Børn søger mening! Det bliver ofte en forståelse som er fuld af tvivl, skam, skyld, angst og ensomhed. Derfor er det vigtigt at tale med børn om det, de fornemmer.

kopi fra www.psykiatrifonden.dk

 

 

April 2014

Behandlingscenter Møllen har fået en medindehaver.Møllen har ”slået pjalterne sammen” med Misbrugseksperten Erik Hansen, bedre kendt som manden,
der i TV2 ´s dokumentar-serie ”Ultimatum”, formår, i samarbejde med familierne, at overbevise alkoholikere i benægtelse om at de skal gå i behandling for deres alkoholmisbrug. Erik Hansens opgaver på Møllen bliver, at planlægge og udføre interventioner, rådgive alkoholikere, pårørende og virksomheder. Erik Hansen er utvivlsom en af de mest kompetente misbrugseksperter i Danmark. Blandt andet er han uddannet og certificeret Addiction Councelor på Hazelden European Dependency Studies i Irland, han er blandt andet certificeret i benægtelseshåndtering og har tidligere været uddannelsesleder på Alkologuddannelsen i Danmark. Siden 2005 har han drevet virksomheden ”Misbrugskonsulenterne” som nu bliver en del af Behandlingscenter Møllen. Møllen ser frem til det fremtidige samarbejde med Erik Hansen.

 

 

Møllen støtter et projekt med formålet at hjælpe misbrugere i Tanzania

Behandlingscenter Møllen støtter et projekt, hvis primære målsætning er at samle midler ind til at hjælpe stofmisbrugere ud af deres misbrug i Zanzibar i Tanzania. Zinck for at høre nærmere. T: 7026 1224
 

 

Pilleafhængighed - intet nyt under solen

»Mother needs something today to calm her down/ And though she’s not really ill/ There’s a little yellow pill«
Mothers Little Helper, Rolling Stones, 1966

Der er sådan set intet nyt under solen. I de sidste godt 50 år har man vidst, at midler mod søvnbesvær og angst, de såkaldte benzodiazepiner, skaber afhængighed og en lang række uheldige bivirkninger både under og efter forbruget. Alligevel er det først for en godt 10 år siden, at man for alvor begyndte at tage problemet alvorligt. Fagfolk frygter nu, at historien er ved at gentage sig med SSRI, de såkaldte lykkepiller.

»De har det samme potentiale til at skabe afhængighed, nu hedder det bare noget andet. Man ændrede definitionen på afhængighed, da SSRI’erne kom på markedet, således at de ikke kunne karakteriseres som afhængighedsskabende, men nu med en eufemisme kaldes seponeringssyndrom. Smart, ikke?« siger cand.pharm. ph.d. Birgit Signora Toft, der har arbejdet med misbrug af benzodiazepiner de sidste 10 år, med slet skjult sarkasme.

Selvom man har fundet på et nyt ord, er bivirkningerne dog stadig ganske alvorlige. For både lykkepiller og benzodiazepiner er de fysiske typisk kvalme, hovedpine og svimmelhed. Men der er også psykiske: Ved benzodiazepiner ser man blandt andet fornyet angst, hvilket jo paradoksalt nok var, hvad man forsøgte at behandle i første omgang. Men ifølge forsker ved Nordisk Cochrane Institut, Mar-grethe Nielsen, stopper det desværre ikke her.

»Det samme gælder faktisk for lykkepiller. Hvor man i en periode troede, at folk blev syge igen, når de holdt op med at tage lykkepiller, fandt man ud af, at bivirkningerne ved at holde op med lykkepiller, sådan set var identiske med det folk i første omgang blev behandlet for – som f.eks. en depression,« siger Margrethe Nielsen.

Synkront med at der skabes en afhængighed af benzodiazepiner, holder de så oven i købet op med at virke. Og det gør de ganske hurtigt, ifølge praktiserende læge i Charlottenlund, Mads Klem Thomsen, der virker som konsulent i forhold til at arbejde med at nedbringe forbruget af benzodiazepiner hos de danske læger. Ifølge Thomsen kan afhængigheden skabes ved dagligt brug i 14 dage, mens virkningen af medicinen bliver voldsomt nedsat allerede efter en måned.

»Det virker overhovedet ikke som en langsigtet strategi. Man bliver immun, og det holder fuldstændig op med at virke. På næsten ingen tid er der ingen effekt ud over bivirkningerne: afhængighedsforholdet og abstinenserne,« siger Mads Klem Thomsen.

 

En gang til

Man kunne så måske tro, at brugen af både benzodiazepiner og lykkepiller (SSRI) hørte til sjældenhederne. Og selv om billedet efter 50 år er vendt med hensyn til benzodiazepiner, hvor forbruget er faldende, så er forbruget af lykkepiller til gengæld stigende. Så samlet set, ser vi altså et stigende forbrug. Og selvom benzodiazepiner og lykkepiller ikke er lavet til at behandle de samme lidelser, så mener Birgit Toft, at det i praksis godt kan fungere sådan.

»Det interessante er jo, at det, man engang gav benzodiazepiner for, behandler man nu med lykkepiller. Så man er sådan set godt i gang med at gentage hele det mønster, man nu bekæmper med hensyn til benzodiazepiner, nu bare med et nyt navn i form af lykkepiller,« siger Birgit Toft.

Hun er ikke den eneste, der synes at have set det mønster, der nu tegner sig, før. Embedslæge i Region Midtjylland Børge Sommer henviser til, at der siden Anden Verdenskrig har været ’et eller andet stof’, som lægerne har skrevet ud for psykologiske problemer i den tro, at det kunne løse dem.

»Det var først ferietabletter, og så kom der barbiturater, som man godt nok vidste var lidt skadeligt i den forstand, at hvis man tog en overdosis, så døde man. Derfor var det jo dejligt, da benzodiazepinerne kom rigtig frem i midten af 60’erne. De blev markedsført som fuldstændig uskadelige,« siger Børge Sommer.

Nu er man så efter 50 år ved at indse, at de heller ikke er løsningen på alle vores problemer. Det store spørgsmålet er for Børge Sommer, om man ikke blot igen-igen lader historien gentage sig; nu bare med lykkepiller.

»Jeg ser tegn på det. Der er nogle fælles træk: Man følger for eksempel ikke retningslinjerne for depressioner. Lykkepiller skal gives for mellemsvære og svære depressioner, men der er altså 300.000 til 500.000 danskere, der får lykkepiller dagligt. Så mange depressioner er der altså ikke. De skrives ud til alle mulige andre ting, som f.eks. folk der drikker, som ofte kan få den besked, at det nok er en skjult depression – tag nogle lykkepiller,« siger Børge Sommer.

Han mener således på ingen måde, at lykkepiller er svære at få fat på. Et udsagn, der bl.a. understøttes, hvis man tager en af de mange depressionstests, der eksisterer på internettet. Tests der, ifølge Margrethe Nielsen, ikke gør det særlig svært at blive karakteriseret som havende en alvorlig depression. Det kan til gengæld være svært at komme af med den, da en bivirkning ved lykkepillerne som tidligere beskrevet, netop er depression. Et faktum, der ifølge Birgit Toft bliver yderligere paradoksalt, når man ser på det gængse behandlingsmønster.

»Hvis man har været behandlet med antidepressiv medicin i en periode på tre måneder og op til et halvt år, holder op og igen og får det dårligt, så skal man behandles i en treårig periode. Hvis man igen bliver dårlig, skal man medicineres på livstid,« siger Birgit Toft.

På spørgsmålet om, hvorvidt målet da ikke stadigvæk må være at gøre patienten rask og få hende ud på den anden side af depressionen, er Merethe Nielsens svar på grænsen til det ufrivilligt kyniske.

»Det er jo tendensen med lykkepillerne, at man behandler og behandler – for nogen patienter nærmest på livstid. Så er man jo ude over det problem,« siger Margrethe Nielsen.

 

I relief

Sådan behøver det bare ikke at være. Der er således sidste sommer skrevet meget positive erfaringer fra det tidligere Ringkøbing Amt – nu Region Midtjylland – >omkring nedsættelse af brugen af benzodiazepiner ind i anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Temmelige entydige erfaringer: Der eksisterede et massivt overforbrug. Mange patienter havde hverken brug for eller effekt af medicinen, og så kunne man ved ganske simple ændringer i praksis nedbringe forbruget drastisk. Et eksempel er praktiserende læge Viggo Krag Jørgensen fra Thyborøn, der på seks til 12 måneder nedsatte receptudskrivningerne med 85 procent. Og i hele det tidligere amt så man samme mønster – >et markant fald i forbruget ved simple tiltag, som f.eks. at man ikke kunne forny medicinen per telefon og endnu mere simpelt; at gøre folk opmærksomme på, at pillerne ikke gjorde dem godt. Resultatet var, at nogle patienter kunne trappes ned på få uger. Et resultat, som Birgit Toft også mener, er muligt med lykkepiller.

»Det kan gøres over uger eller få måneder. Svenske undersøgelser har vist et program for en nedtrapning, der virker. Det er bare ikke noget, der rigtigt eksisterer i en dansk virkelighed,« siger Birgit Toft.

Der var dog ikke helt uden kamp, at udviklingen inden for benzodiazepiner skete. En af de ting, man skulle slås med i Ringkøbing, var patienternes indstilling til medicinen. For mange er tilbuddet om medicin nemlig ikke nødvendigvis noget, lægen skal afgøre alene. En holdning, som ifølge Birgit Toft kan være forklaringen på, at vi ligger godt til blandt de lande, der bruger rigtig meget af den nævnte medicin.

»Der er et befolkningskrav. Som én udtrykte det over for mig: ’Jeg betaler min skat, det kan da ikke være meningen, at jeg skal være syg.’ Der er en form for udødelighedsforestilling, der spiller ind,« siger Birgit Toft.
Mads Klem Thomsen mener ligeledes, at man kæmper mod en uheldig kultur inden for brugen af den her medicin. En kultur, der gør sig gældende hos både læger og patienter.

»Et typisk scenarie er en person, som måske har brugt sovemedicin i 20 år, som er til lægen i en anden anledning. På vej ud kommer patienten så i tanke om, at der vist for resten ikke er særlig mange sovepiller tilbage og får dem nærmest per automatik og uden diskussion. Det bliver en hovsa-fornyelse for mange læger, hvor man ikke spørger ordentlig ind til problemet,« siger Mads Klem Thomsen.

Det er dog meget at vinde på det mere menneskelige plan ved at droppe pillerne. De virker nemlig ofte som en osteklokke, der lægger en dæmper på patienternes livsindtryk og udfoldelsesmuligheder. Mads Klem Thomsen indrømmer således, at han godt kan komme til at knibe en tåre, når han ser den forandring, der sker med folk, når de bliver trappet ud af deres misbrug.

»Et konkret eksempel er en ældre patient, som kom for at sige tak sammen med sine børnebørn. Hun havde dem med, fordi hun, da hun tog medicinen, ikke havde overskud til dem, men nu pludselig kunne passe dem og være sammen med dem. Det havde været en kæmpe ændring for hele den familie,« siger Mads Klem Thomsen.

 

Pillerne vinder

Et billede, Birgit Toft genkender. Mange har over for hende ofte beskrevet det, som om de efter mange års psykisk tåge pludselig fik deres følelser og tankevirksomhed tilbage.

En grund til, at pillemisbruget alligevel er så udbredt i Danmark, som der er, er ifølge Birgit Toft den måde, systemet virker på. Man lancerer således ny medicin efter en kort testperiode på raske mennesker og dernæst en snæver selektion af nogle, der har pågældende sygdom.

»Ofte ser man ikke bivirkningerne her, fordi det kan tage et halvt til et helt år, før de sætter ind. Når man så sætter medicinen i produktion, bliver den jo brugt på alle mennesker; syge og raske, unge og gamle. Først her viser det virkelige billede sig,« siger Birgit Toft.

 

Men burde man ikke teste først?

»Som systemet er, er det nogle ’uvildige’, der skal ind og undersøge, når produktet er på markedet. Men der er faktisk ikke nogen, der har den opgave. Det sker kun, hvis man i Lægemiddelstyrelsen ser en heftig bivirkningsrapportering, eller hvis vi i europæisk eller amerikansk regi ser nogle uheldige resultater,« siger Birgit Toft.

Men systemet fanger vel meget sjældent produkter, som dem vi taler om, hvor bivirkningerne er identiske med sygdommen. For en nærliggende konklusion er, at nu er patienten blevet syg igen, fordi hun er holdt op med at tage medicinen – og ikke at der er tale om en bivirkning.

»Det er indlysende. Vi kender det også fra medicin til behandling af mavesår, hvor kroppen grundet overmedicinering vendes til at producere for meget syre, hvilket gør, at hvis man fjerner medicinen, så gør det ondt ad helvede til. Det kan selvsagt være incitament til at starte igen,« siger Birgit Toft.

Lavede man derimod en langsom nedtrapning, som man har praktiseret det i det tidligere Ringkøbing Amt med hensyn til benzodiazepiner, er det en helt anden virkelighed der åbenbarer sig. På spørgsmålet om, hvorfor så få alligevel ser den vej, svarer Børge Sommer uden antydning af uld i munden:

»Der er penge i skidtet. Det er der på mange leder og kanter både for lægerne og for medicinalindustrien. Et eksempel: Man gav i mange år metadon til stofmisbrugere, men så kom der pludselig et stof, der hedder Subutex, som man mente var meget, meget bedre. Men det eneste man i virkeligheden helt sikker ved om Subutex er, at det er syv gange så dyrt som Metadon.«

 

Alternativ

Og hvis man ser på de alternativer, Birgit Toft sætter i stedet for den lille pille, virker de da heller ikke som noget, der på nogen måde kan gavne medicinalindustrien. Tværtimod. Hun foreslår, at man kunne ansætte nogle mennesker, der i stedet for at behandle folk kemisk, kunne tale med dem om, hvordan de kunne løse de problemer, man har i livet på andre måder.

»Men så er vi jo ovre i andre fagområder; psykologi og terapi,« siger Birgit Toft.

Også Mads Klem Thomsen har ligeledes masser af gode – og billige – råd f.eks. mod søvnløshed:

»Der er jo et hav af muligheder, gå i seng og stå op på de samme tidspunkter, dyrk motion, lad være med at drikke kaffe og te, tag et bad, gå en tur, lyt til beroligende musik og bla-bla-bla. Det er bare så meget lettere at udskrive en sovepille,« siger Mads Klem Thomsen.

Børge Sommer mener ligeledes, at det er tilgangen, den er gal med, mere end det er mangel på alternative løsninger. Det handler om ikke at forsøge at løse socialpsykologiske problemstillinger med piller.

»Når man får lykkepiller, fordi man ikke kan sove, fordi man ligger og spekulerer på sin bankgæld, så bortleder man opmærksomheden fra, at problemer med banken løses bedst i relation til banken og ikke til lægen. Det er måske i virkeligheden bedre at tale med konen om, hvem der tager opvasken og henter børnene, end det er at tage en pille,« siger Børge Sommer.

Det store spørgsmål er nu, hvad der skal ske for, at man fortsætter den positive udvikling med benzodiazepiner, også når det handler om brugen af lykkepiller. Og om myndighederne i den anledning burde komme lidt mere på banen?

»Lars Løkke Rasmussen var jo som sundhedsminister med til at starte indsatsen mod benzodiazepiner for år tilbage, hvilket fik en masse rigtig positive ting til at ske og hjalp en masse mennesker,« siger Birgit Toft.

Men hvis jeg nu skulle påtage mig rollen som djævlens advokat, så var det vel dengang. Det er fortidens medicin og hverken nutidens eller fremtidens medicin, som man nu er i gang med at få styr på?

»Det kan man sige. Det er fortidens synder. Og så er det, jeg tænker: Kunne man da for søren ikke prøve at forhindre, at historien gentager sig igen og igen og allerede nu se på, hvad vi har gang i med SSRI. Ellers havner vi bare i den samme suppedas igen. Vi kan begynde at rydde op igen, når det er gået…,« sige Birgit Toft og holder en lille pause, før hun revurderer sit udsagn:

»Vi kan sådan set lige så godt begynde nu.«

 

 

Alkohol øger risikoen for kræft

Sådan udvikles kræft:

Kræft kan opstå, hvis en celle et sted i kroppen begynder at dele sig uden kontrol.

Alkohol danner kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter

Når leveren nedbryder alkohol, dannes en række nedbrydningsprodukter – bl.a. acetaldehyd – som er kræftfremkaldende.

Acetaldehyd påvirker DNA-dannelse og DNA-reparation.

Alkohol forstærker virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer, såsom tobak

Risikoen for at få kræft øges, hvis man er udsat for andre risikofaktorer samtidig med, at man drikker alkohol.

Især er kombinationen af rygning og alkohol farlig, fordi alkohol sandsynligvis forstærker den kræftfremkaldende virkning af tobak.

Hvis man både ryger og drikker, øger man den relative risiko for kræft i mundhule, svælg, spiserør og strubehoved mellem 10 og 100 gange i forhold til personer, der hverken ryger eller drikker.

Faktisk skal man gange kræftrisikoen for tobak med kræftrisikoen for alkohol med hinanden - ikke blot lægge den sammen - for at udregne den samlede kræftrisiko for en person, der både ryger og drikker meget.

Alkohol påvirker kvindelige kønshormoner

Alkohol påvirker nogle af de kvindelige kønshormoner, så niveauet stiger, og dette er forbundet med en øget risiko for brystkræft.

Alkohol ændrer omsætningen af folat i kroppen

Indtagelse af alkohol har en negativ indflydelse på kroppens evne til at optage og omsætte folat. Folat er vigtig for en optimal funktion af DNA og herigennem kontrol af de gener, der har betydning for udvikling af kræft.

Alkohol er årsag til mange former for kræft

Alkohol forårsager typisk kræft i de organer, der kommer i direkte kontakt med alkoholen – det vil sige fra mund til endetarm.
 

Hvis man drikker alkohol, øger man derfor risikoen for at få kræft i:

• Struben

• Mundhulen

• Svælget

• Spiserøret

• Leveren

• Brystet

• Tyk- og endetarmen

Jo mere alkohol, jo højere risiko

Risikoen for at udvikle kræft bliver større, jo mere alkohol man drikker.

I forhold til kræftforebyggelse er det altså bedst slet ikke at drikke alkohol.

Specielt for brystkræft har man fundet, at kræftrisikoen stiger allerede ved et lavt alkoholforbrug (1-2 glas om dagen).

Det spiller tilsyneladende ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus – risikoen er den samme.

Forskning viser, at det altid kan betale sig at skære ned, hvis forbruget af alkohol er for stort.

Mange danskere er storforbrugere af alkohol

I følge Sundhedsstyrelsens har man en høj risiko for at blive syg af sit alkoholforbrug, hvis man drikker mere end 21 genstande om ugen som mand og 14 genstande om ugen som kvinde.

9 procent af de danske mænd drikker mere end 21 genstande om ugen. 5 procent af de danske kvinde drikker mere end 14 genstande om ugen.

Der er i Danmark flere mennesker med et stort alkoholforbrug sammenlignet med mange andre lande.

Selvom man ser bort fra ’storforbrugerne’ af alkohol, så er der mange danskere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dette gør alkohol til en vigtig risikofaktor.

 

Vidste du...?

At en genstand indeholder cirka 12 gram alkohol. Det svarer til fire cl. spiritus, en almindelig øl eller et glas vin.

Forebyggelse: Begræns dit forbrug af alkohol

Alkohol skal nydes med måde. Man bør begrænse sit alkoholforbrug – uanset om det drejer sig om vin, øl eller spiritus.

Intet forbrug af alkohol er uden risiko, og man bør ikke drikke alkohol for sin sundheds skyld.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har man en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på:

7 genstande om ugen for kvinder.

14 genstande om ugen for mænd.

Drikker man mere end 7 genstande om ugen som kvinde og mere end 14 genstande om ugen som mand, har man en høj risiko for at blive syg af sit alkoholforbrug.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler også:

Højst 5 genstande ad gangen.
Børn og unge bør ikke drikke alkohol, ligesom gravide og personer med visse sygdomme helt bør holde sig fra at drikke alkohol. Det samme gælder personer, der tidligere har haft et overforbrug.

Er du i tvivl, så tal med din læge.

 

Læs mere:

Forebyg kræft – alkohol
Dansk oversættelse af den europæiske kodeks om alkohol og kræft

Læs mere om årsager til kræft:
Dokumenterede årsager til kræft
Årsager til kræft: Velbegrundede mistanker

Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen 
Kilder: Tjønneland A et al. Alcohol intake, drinking patterns…., Cancer Causes Control 2003

 

 

Sæt proppen i: Tag en dag uden alkohol

Sæt proppen i og lad dit lys brænde længere

Det er budskabet i Sundhedsstyrelsens årlige alkoholkampagne, som i uge 40 og 41 sætter fokus på de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af et for højt alkoholforbrug.Torsdag den 11. oktober 2012 er udpeget til årets ”Sæt proppen i”-dag, hvor alle danskere opfordres til at sætte proppen i flasken og takke nej til alkohol for en dag. Dagen er en mulighed for at stoppe op og overveje, om ens alkoholforbrug ligger inden for de anbefalede grænser, eller om det kan sættes ned til et niveau, der er bedre for helbredet. Her anbefaler Sundhedsstyrelsens højest syv ugentlige genstande for kvinder og 14 ugentlige genstande for mænd, hvis man vil have en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol.

På hjemmesiden Sæt proppen i.dk kan man finde en lang række gode råd til, hvordan man kan sænke sit alkoholforbrug. Her beskrives også nogle af de mange sygdomme og helbredsrisici, der kan være konsekvensen af et for højt alkoholforbrug, lige fra nedsat potens og sukkersyge til leverskader, hjerneskader og flere former for kræft.

 

Alkoholproblemer i børnefamilier overses

Alkoholmisbrug får alt for let lov at udvikle sig i børnefamilier. Problemerne bagatelliseres af sagsbehandlere, som hverken har viden eller muligheder for at gøre noget ved dem

”Så længe mor ikke sejler rundt og ikke kan forholde sig til noget som helst og ikke render fuld rundt oppe i barnets institution, så er jeg ikke alvorligt bekymret.”
Sådan lyder vurderingen fra en kommunal sagsbehandler i sagen om en mor til tre, der er mødt fuld op for at hente sit yngste barn i fritidshjem. Sagen indgår i en rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, som har analyseret en række kommuners behandling af alkoholsager i børnefamilier.
Og der skal meget til, før kommuner griber ind over for alkoholproblemer i børnefamilier, konkluderer forskerne.
Alle de medvirkende kommuner har ellers særlig fokus på alkohol og børnefamilier, og de har foretaget foranstaltninger, der skal forbedre indsatsen mod alkoholproblemer.
Analysen, der trods færdiggørelse i juli hidtil ikke har været offentligt omtalt, viser ikke desto mindre, at forældres alkoholproblemer i vid udstrækning bagatelliseres af kommunernes sagsbehandlere, når skole- og institutionspersonale underretter dem om en bekymring over alkoholproblemer i en børnefamilie.

Samtidig undlader institutionspersonale også at underrette forvaltningerne, hvis de ikke oplever, at forældrene ligefrem dukker fulde op i institutionerne. Endog når børn i familier med alkoholproblemer selv henvender sig, varer det længe, inden kommunerne reagerer på det, fortæller Marianne Højland, sociolog og konsulent i CASA.

”Det kommer bag på mig, hvor tydelige signaler, børn kan sende om alkoholproblemer, uden at forvaltningerne griber ind for at afdække problemerne og hjælpe de børn. Det giver et billede af, at der er rigtig mange og alvorlige alkoholproblemstillinger, som får lov til at fortsætte i børnefamilier, uden der bliver reageret,” siger hun.

Hun er samtidig overrasket over, hvor meget sagsbehandlerne er overladt til personlige normer omkring alkoholmisbrug. Analysen er udarbejdet på baggrund af 14 børnesager fra fem kommuner samt otte interview med sagsbehandlere og i alt 17 interview med alkoholbehandlere, ledere i børnefamilieafdelinger, pædagoger, lærere og børnefamiliesagkyndige.

Kun en enkelt kommune har formuleret en fælles faglig tilgang til forældres alkoholproblemer, som børnepersonale og sagsbehandlere kan støtte sig til i deres arbejde

Det er et problem, at kommunerne mangler en klar og ensartet forståelse af, hvad et alkoholproblem er, og hvilke belastninger det giver børn, siger Kit Broholm, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

”Sagsbehandlerne skal vide, hvilke signaler de skal reagere på. Det er et problem, de meget ofte vil støde på, og som bliver en barriere for at løse familiens sociale problemer,” siger Kit Broholm.

Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer, møder rapporten med en vis skepsis. For børn af misbrugere er et af de højest prioriterede indsatsområder i opkvalificeringen af kommunernes personale, siger han.

Han vil omvendt ikke afvise, at kommunerne skal skærpe opmærksomheden yderligere.

”Selvom kommunerne har oprustet på det punkt, er der åbenbart stadig et stykke vej, inden vi bliver gode nok,” siger han.

”Samtidig er det blevet gjort til en frivillig sag, om man vil gøre noget ved sit alkoholproblem. Og det kan godt være, det er det, man skal rykke ved,” siger Ole Pass.

31-08-2011
Kilde: kristeligt-dagblad-dk

 

 

Fire tegn hos drenge afslører alkoholisme

Fire tegn hos drengebørn afslører allerede i den første skoletid, hvem der ender som alkoholiker.

Sådan lyder konklusionen i et forskningsværk, der har været 33 år undervejs, og som peger på en alkoholiseret far, lav fødselsvægt, mangel på vitamin K og ADHD-symptomer, som de klareste tegn på et kommende alkoholmisbrug.

Hvert punkt udgør en risiko, men hvis alle punkter opfyldes er et fremtidigt alkoholmisbrug næsten sikkert, hvis ikke en voksen griber tidligt ind, siger speciallæge Joachim Knop.

 

Kan udpege en eller to elever
- Indikatorerne er så sikre og tydelige, at enhver erfaren klasselærer med sin pædagogiske viden efter en uge med en ny førsteklasse vil kunne udpege en eller to elever, som er i højrisiko for at blive alkoholiker, siger han.

Joachim Knop mener, at en skolepsykolog og en børnepsykiater bør gå sammen med klasselæreren for at passe ekstra godt på den lille dreng, der er i risikozonen.

- Det værste man kan gøre er at smide de drenge ud af skolen eller lade dem dumpe. I stedet for at give dem en masse bøvl skal de passe ekstra godt på og pakkes ind i trygge rammer, siger han.

Kopi fra hope.dk

 

 

Gravid - alkoholproblemer/alkoholmisbrug

De gravides alkoholvaner

Hovedparten af de gravide reducerer deres forbrug af alkohol kraftigt eller stopper helt, når de finder ud af, at de er gravide. Men tre ud af fire gravide er ikke helt afholdende.

De fleste danskere drikker alkohol, og for en del tager forbruget overhånd. Omkring halvdelen af alle danskere har en ven eller et familiemedlem med alkoholproblemer.

I en almindelig lægepraksis med 1.300 patienter vil der i gennemsnit være 225 patienter med et storforbrug af alkohol, 150 med et skadeligt forbrug og 40 patienter som har udviklet alkoholmisbrug.

Kun en mindre del af danskerne med alkoholproblemer har kontakt til alkoholbehandling.

 

Gravide kvinder og alkohol

En procent af de gravide drikker mere end seks genstande hver uge i graviditeten, og tre til fire procent drikker sig berusede mindst en gang efter, af de er blevet klar over, at de er gravide.

Det er sjældent, at gravide henvender sig for at få hjælp til at kontrollere deres alkoholproblemer. Alligevel fortæller knap en ud af tre kvinder med børn som er i alkoholbehandling, at de allerede havde alkoholproblemer, før de fik børn.

 

Spørg til alkohol

Det er vigtigt, at man som fagperson spørger til gravide kvinders alkoholvaner.

Nogle gravide har brug for hjælp til at ændre alkoholvaner. Den mulighed åbner du op for, når du spørger ind til de faktiske forhold omkring hendes alkoholvaner. Det kan være, hun blot har brug for information eller rådgivning, eller måske har hun brug for en egentlig alkoholbehandling.

Måske har du urealistiske forventninger til dig selv om, hvad der skal komme ud af at spørge til hendes alkoholvaner. En kvinde som har brug for hjælp til at ændre sine drikkevaner under graviditeten, ændrer ikke nødvendigvis adfærd, blot fordi du har talt med hende om alkohol én gang. Helt sikkert er det dog, at du er med til at så et frø.

Undgå løftede pegefingre og undgå at stille et enkelt lukket spørgsmål som ”Drikker du alkohol?”. Det besvares alt for let af den gravide med et ”Nej” og inviterer ikke til en uddybning af hendes alkoholvaner.

Når du spørger til en gravid kvindes alkoholvaner, er det langt bedre at være undersøgende og prøve på interesseret at forstå, hvordan hun ser på alkohol i graviditeten. Derfor er det bedre at stille åbne udforskende spørgsmål.

Du kan for eksempel spørge til den gravides alkoholvaner sådan her:

Vil det være okay med dig, at vi taler lidt om alkohol og graviditet?
Hvordan ser dine alkoholvaner ud, nu du er gravid?
Hvordan kunne du tænke dig, det skal se ud nu, hvor du er gravid?
Hvad ved du om, hvordan alkohol påvirker dit ufødte barn?
Er det okay, at jeg fortæller dig lidt om det?

 

Alkohol og fosterskader

Alkohol er suverænt det farligste rusmiddel set fra dit ufødte barns perspektiv – langt mere skadeligt end både hash, heroin, kokain, ecstasy og cigaretter.

Det skyldes, at alkohol er et opløsningsmiddel som kan give organskader og hjerneskader.

Alkoholskader er kroniske, de kan ikke helbredes.

En genstand om dagen i graviditeten kan skade barnet. Det er ligegyldigt om du drikker øl, vin eller spiritus. Alle typer af alkohol er lige skadelige for barnet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at holde sig helt fra alkohol under graviditeten.

Husk på, at det aldrig er for sent i graviditeten at ændre alkoholvaner. Ligegyldigt hvor længe og hvor meget du har drukket, vil barnet opnå en positiv gevinst ved, at du holder op.

 

Hanne, 32 år:

Både min læge og jordemoder har spurgt, om jeg drak. Jeg synes, det er helt naturligt, at de spørger til det. Men min dårlige samvittighed fik mig til at benægte. Nej, det er der ikke noget om, svarede jeg. Så spurgte de ikke om mere, men skyndte sig i stedet videre til det næste emne.

Vores venner vidste, at jeg havde det svært. Måske er det derfor, de ikke blandede sig, når vi sad sammen og drak. De vidste godt, jeg var gravid. Jeg har også nogle gange siddet på værtshus og drukket, da jeg var højgravid. De gange har der været nogle, som er kommet med kommentarer. Det har været ubehageligt, for jeg har jo godt vidst, at det ikke var godt.

Jeg tror ikke, det er en god ide at drikke hver dag, men jeg tror altså ikke, det skader at drikke lidt. Jeg tror, det har noget med ens livsførelse at gøre. Hvilken form for næring man indtager. Om man for eksempel tager en vitaminpille. Hvis man gør det, så tror jeg ikke, at alkohol er så skadeligt. Det tror jeg ikke.

Jeg mener klart, at der er værre tilfælde end mit. Mine børn har ikke manglet noget. De har fået både rent tøj, bad, mad og kærlighed. Der er andre, som måske er narkomaner eller spiser piller. Det, synes jeg, er ti gange værre for barnet.

Hvis du spørger mig, er Sundhedsstyrelsens anbefaling lidt overdreven. Man skal selvfølgelig ikke drikke, det ved jeg godt. Det har jeg jo heller ikke gjort hele tiden. Hvis jeg bliver gravid igen, ville jeg nok heller ikke drikke.

 

Lotte, 30 år:

Jeg har tidligere været misbruger af hurtige stoffer. Derfor er jeg blevet fulgt tæt under min graviditet, selv om jeg var stoppet, før jeg blev gravid. Jeg blev ikke spurgt til mit alkoholforbrug, selv om jeg kom til kontrol en til to gange i ugen på grund af for højt blodtryk, og fordi mit barn ikke voksede, som han skulle. Jeg kan huske, de spurgte til cigaretter, og at jeg løj om, hvor meget jeg røg. Jeg synes, at de forskellige fagpersoner, som har været involveret i min graviditet, har været optaget af alt mulig andet end alkohol.

Jeg synes, det er blevet lidt hysterisk, at man slet ikke må drikke. Jeg har mest drukket lidt, når de andre har siddet og drukket. Jeg drak kun øl, da jeg var gravid og sådan mellem en og tre øl på en dag. Jeg har aldrig syntes, at jeg har haft alkoholproblemer. Det har været de hurtige stoffer, der var problemet. Hvis du spørger mig, så synes jeg altså ikke, man drikker, hvis man drikker en eller to genstande om dagen.

Når man er gravid, er det okay at drikke lidt i ny og næ. Hvis man er til en familiefest, så må det være i orden over en lang aften at drikke både velkomstdrink, hvidvin, rødvin og dessertvin. Man behøver jo ikke tage mere end en af hver. Selv om man er gravid, kan man godt hygge sig. Det behøver jo ikke blive til ti genstande eller mere, men jeg synes stadig, det er okay at hygge sig og være med sammen med de andre. Hvis jeg blev gravid igen, så ville jeg ikke helt lade være med at drikke.

 

Maria, 28 år:

Jeg er gravid med mit første barn. Jeg har snakket med min jordemoder om alkohol, men egentlig mest på den måde at hun har informeret mig om, at det er i orden at tage et enkelt glas, hvis man er i byen eller får lyst. Men ellers er det usundt at drikke for meget. Hun spurgte ikke om, hvor meget jeg drak og har ikke fortalt om Sundhedsstyrelsens anbefaling. Min læge har ikke spurgte til noget som helst omkring alkohol. Jeg synes nu, at det er helt naturligt, hvis de spørger.

Jeg har valgt ikke at drikke under min graviditet, men jeg kender ikke anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen.

Når jeg er sammen med mine svigerforældre eller min søster som er en del ældre end mig, så kan de godt sige, at jeg skal slappe af. Det er ikke sådan, at de opfordrer mig til at drikke. Det er mere på den måde, at de griner og spørger hinanden ”Kan du ikke huske, at du drak pænt meget, dengang du var gravid”. Jeg føler virkelig, jeg skal forklare og forsvare mine egne valg. Det kan jeg godt synes er lidt træls.

 

Maja, 20 år:

Jeg er blevet alene med min søn. Vores forhold kunne ikke holde til et barn, men min eks-kæreste besøger ham ind i mellem. Vores søn er et halvt år nu.

Da jeg var oppe ved lægen, spurgte han både til cigaretterne og til alkohol. Han var mest optaget af, at jeg røg. Det syntes han var en rigtig dårlig idé. I forhold til alkohol, så anbefalede han mig at drikke et glas rødvin om dagen. Han sagde, det var godt for blodprocenten, selv om den ikke var lav. Jeg fortalte ham, at jeg ikke bryder mig om vin, men han syntes nu, det ville være godt alligevel. Jeg prøvede at skjule smagen ved at drikke glögg, men jeg kunne ikke få det ned.

Jeg er lidt splittet, når det kommer til spørgsmålet, om man bør holde sig helt fra alkohol i graviditeten. På den ene side tænker jeg, at det ikke kan være sundt. På den anden side så har jeg jo set mange der har drukket en del, også mens de var gravide. Der er jo mange i min familie som har alkoholproblemer. Og deres børn ser jo ikke ud til at de har taget skade.

 

Nina ønsker åbenhed om FAS

”Jeg fortæller gerne om, at jeg har Føtalt alkoholsyndrom(FAS), men mange fagfolk ved ikke rigtig, hvad det indebærer”. Nina på 31 år har en medfødt alkoholrelateret skade og er optaget af at skabe mere åbenhed om FAS.

Nina kom i familiepleje, da hun var to år. Hendes biologiske mor var alkoholiker - eller alkoholist - som Nina siger. Nina bor i dag alene sammen med sin 5 årige søn. ”Jeg klarer mig godt, men jeg er selvfølgelig afhængig af at få megen støtte og hjælp”, fortæller hun.

Hun har ingen nær familie omkring sig, men har kontakt med den plejefamilie, hun er vokset op hos. Efter at hun har arbejdet nogle år som social- og sundhedshjælper, er hun nu på førtidspension.
Hun ved ret meget om alkoholrelaterede fosterskader. Hun har læst meget om det og er aktiv i en FAS-forening.

 

Det er hårdt, når eksperterne sætter ord på mit handicap

”Det er hårdt for mig at høre eksperterne sætte ord på mit handicap. Samtidig er det vigtigt også at få frem, at det ikke er alt der er håbløst og vanskeligt, selv om man har FAS. Jeg klarer mig faktisk rimelig godt på trods af mine funktionshæmninger, og de udfordringer som de medfører. Der er altså store variationer i skaderne, og vi som har FAS er lige så forskellige som alle andre”, fortæller Nina.

 

Det passede på mit liv

Hun har været alene med sin søn, siden han blev født for 5 år siden.
”Det er klart, at de fagfolk i hjælpeapparatet som var omkring mig var bekymrede, da jeg blev gravid. Efter at min søn blev født, blev der taget initiativ til at få mig udredt. Det var første gang, jeg hørte fagfolk bruge ordet FAS. Jeg havde selv læst om FAS, da jeg var yngre, og dengang tænkte jeg, at det jeg læste, passede meget godt på mig og mit liv”. Nina blev undersøgt, og efter nogle måneder lød konklusionen, at hun højst sandsynlig har en FAS skade. Hun har ud over de mere skjulte skader på centralnervesystemet også en hjertefejl, og hun mangler nogle af leddene på et par af fingrene. Hun har også problemer med sine fødder og med hofterne. Desuden døjer hun med en dårlig balance og med koordinationen. Hun fortæller, at hun, dengang hun var yngre, havde nogle rigtig svære år med psykiske problemer.

 

Med hjælp går det

Nina har modtaget hjælp fra forskellige hjælpeinstanser. Blandt andet fra voksenhandicapafdelingen, kommunens familieafdeling og fra psykiatrien.
I dag går hun til psykolog. Desuden er hun tilknyttet en støttekontaktordning, og hendes søn har en aflastningsfamilie, han bor hos indimellem. Hun får også hjælp til rengøring og til at få styr på alt papirarbejdet.
”Det der med tal og matematik er jo vanskeligt for os, som har en alkoholrelateret skade, og det kan også være vanskeligt at holde orden på alle aftaler og få noget struktur ind i hverdagen. Så det er nødvendigt for mig, som jo bor alene og har ansvar for et barn, at jeg får hjælp til det”, siger Nina.

Hun fortæller videre med varme i stemmen om sin søn, som hun bruger meget tid på at lege og være sammen med.

Artiklen er skrevet af Hilde Evensen Holm, Borgestadklinikken, Norge og er redigeret af Gravidprojektet.
Nina bor i Norge og har valgt at være anonym. Gravidprojektet er bekendt med hendes rigtige navn.
Kopi fra http://gravidprojektet.foundry.aarhuskommune.dk/

 

 

Når far og mor drikker

Man skønner, at omkring 200.000 børn liver i familier med alkoholproblemer. I følge alkoholkonsulent Steffen Christensen, Odense Kommune, viser erfaringerne, at det i snit drejer sig om et barn på hver stue eller i hver skoleklasse.

”Jeg kan lugte, at du har drukket.” Sådan siger pædagogerne i Skamby Børnehave til forældrene, hvis de lugter af alkohol, når de henter deres børn.

Pædagogerne i Skamby Børnehave har ikke altid været så direkte over for forældrene, som de er nu. Det er noget, de har lært gennem et projekt, de er med i. Sundhedsstyrelsen kører i foråret 2009 en kampagne i samarbejde med Danmarks Radio om netop børn i familier med alkohol, ”Når far og mor drikker”, og i den anledning spurgte de 21 børnehaver på Nordfyn, om de ville være med. Skamby Børnehave var den eneste, der sagde ja tak. Også til at medvirke i det dokumentarprogram, der netop er blevet vist på DR1.

200.000 børn i alkoholfamilier

Man skønner, at omkring 200.000 børn i dagens Danmark lever i familier med alkoholproblemer. Alligevel fortrænger alt for mange, hvad de ser.

- De tørre tal og vores erfaringer viser faktisk, at det i snit drejer sig om et barn på hver stue eller i hver skoleklasse, siger Steffen Christensen, der er tidligere pædagog og nu alkoholkonsulent i Odense Kommune.

- Men vi er ikke altid så gode til at få øje på det, fortsætter han, - for det er i høj grad et kulturelt problem. Her i Danmark har vi en alkoholkultur: Når vi skal hygge os, skal der øl eller vin på bordet. Vi mødes lige over ’en lille en’ – det er så almindeligt, at vi slet ikke bemærker det.

 

Hver femte voksne

- Når vi taler om forældre til børnehavebørn, så er det ikke dem på bænken i parken, det handler om, forklarer han.

Det er derimod dem, der lige får lidt for mange øl lidt for tit – måske hver dag. Og dem, der lige skal have et glas vin – der bliver til tre eller flere – til aftensmaden. De oplever ikke sig selv som alkoholikere, men de drikker lige nøjagtig for meget til at fungere godt i hverdagen med deres børn. Måske sover de bare hver aften på sofaen og er alt for trætte om morgenen.

- Det interessante er, at det er forældre fra alle sociale lag. Mange tror, at det især er i de lavere sociale lag, men der er lige så mange fra velstillede familier og fra middelklassen. I nogle områder er det faktisk op imod en tredjedel af børnene, der har forældre, der drikker for meget, påpeger han.

Sundhedsstyrelsens tal siger, at omkring 860.000 danskere har et alkoholproblem, og ud af dem er 140.000 direkte afhængige. Det vil sige, at der er 700.000, der har et overforbrug af alkohol, og drikker mere end maksimumgrænsen på 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen. Det svarer til hver femte voksne.

 

Også i børnehaven

Steffen Christensen er sammen med Jacob Hulgard de 10 fynske kommuners børne-sagkyndige på alkoholområdet. De er også de to faste konsulenter, der er tilknyttet projektet i Skamby Børnehave. Initiativet kommer som nævnt fra Sundhedsstyrelsen og Danmarks Radio, der har lavet den række tv-udsendelser om problematikken, der vises i marts 2009. De to fynske børne-alkoholkonsulenter er med både på skærmen i udsendelsen fra Skamby og bagom som en del af kampagnens indhold. De har stået for undervisningen af pædagogerne, og det er også dem, der bliver ringet efter, når der er et konkret problem med alkohol i børnehaven.

De har fordelt arbejdet sådan, at Steffen taler med de personer, der drikker, og Jacob taler med de pårørende og børnene. Det er enklere, at det ikke er den samme person, for så undgår man, at han kommer i en uheldig dobbeltrolle.

- For nogle forældre har det været en hjælp, at vi har mødt dem i børnehaven efter lukketid en aften eller måske er kommet hjem til dem. Det er mindre formelt, end hvis de henvender sig på en alkohol-klinik. Så det tør de fleste godt sige ja til. Så snakker vi om, hvor stort problemet er, og hvad der skal til. Nogle er blevet rigtig glade for at opdage, at det var gratis at komme i alkoholbehandling, og at man ikke nødvendigvis skal indlægges eller rejse væk i flere uger. Mange kender simpelthen ikke de muligheder, vi har for at hjælpe.

 

Børnene reagerer

Noget af det, konsulenterne lærer pædagogerne at holde øje med, er, hvis et barn ikke virker glad, hvis det ikke rigtig kan finde ud af legens væsen eller ikke helt ved, hvad der er normalt. Så er det tid til at undre sig og observere lidt ekstra.

- Det vigtige er, at man som voksen giver sig selv lov til at lytte og undres og følger sin intuition. Og når man skal tage fat om problemet, er det vigtigt ikke at tænke: Nu skal jeg tage den her vanskelige samtale! Det skal man helst ikke gøre den til på forhånd. Tænker man derimod: Nu skal jeg tage den her vigtige samtale, så kan man også bedre være åben og positiv og gå ind og hjælpe.

- Alt for mange af os er for høflige, konfliktsky og pæne. Vi er bange for at blande os – men det får os til at overse problemerne og ikke gøre noget ved dem. Det gør os i virkeligheden ligeglade frem for at være omsorgsfuldt interesserede, siger Steffen Christensen.

Og det forhindrer os i at hjælpe, når der er brug for det. Så vær mere ærlig og direkte – for børnenes – og deres forældres – skyld! Det har de haft rigtig gode resultater med i Skamby.

Kopi fra hope.dk, skrevet af Kirsten Winding
Artiklen er et sammendrag af to artikler, der har været bragt i Børn & Unge

 

 

Jeg fandt på historier om min far

Formålet er at skabe opmærksomhed på de belastninger og den store risiko for skader, som børn i familier med alkoholproblemer lever med.

Da Michael var lille dreng, løj han om forholdene derhjemme. Han fandt på historier for at holde virkeligheden på afstand. Han troede dengang, at han beskyttede sine forældre - men i virkeligheden burde nogen have smidt fløjlshandskerne og have grebet ind, siger han i dag.

Som lille kunne han godt mærke, at der var noget helt skævt derhjemme i lejligheden i Skanderborg. Opvæksten for ham og den syv år ældre bror var præget af uro. Moren havde en depression, og når hun havde det rigtig skidt stod den på masser af papvin. Faren var sømand og væk i perioder, men når han var hjemme, så stod den på druk og vold - og masser af svigt.

- Jeg havde en fornemmelse af, at det ikke var fedt dengang. Der var noget helt skævt, og jeg skulle hele tiden passe på mine forældre. At de ikke sloges, ikke drak, at de ikke kørte galt osv. - Derfor fandt jeg på løgnehistorier. Især om min far, jeg løj ham til at være en god far for at beskytte mig selv og ham. Jeg følte jo, at det var mit ansvar at passe på dem begge to, forklarer Michael Krøll Bojsen, der i dag er 29 år.

I dag kan han huske tilbage på kaos: Episoder med vold og trusler, fornemmelsen af at vågne op alene på bagsædet af bilen, mens forældrene var på værtshus. Når han blev glemt i børnehave og om, hvordan det var at skulle hente øl til forældrene. Og alle disse svigt holdt han på afstand med løgne og ved at være lidt af en medløber i skolen.

 

Forældrene døde

Det stoppede først, da forældrene døde med cirka et halvt års mellemrum, da Michael var 10 år. Moren døde af en hjerneblødning som bare 37 år og faren af lungekræft som 46-årig.

- Jeg flyttede op til min tante og onkel, og det blev min redning. Her fik jeg tryghed og rolige rammer.

Det gik stadig ikke så godt i skolen, jeg havde svært ved at følge med, men hævdede mig ved at være god til idræt. Først i de sidste skoleår kom jeg godt med fagligt, forklarer Michael Krøll Bojsen, som stadig ikke forstår, at ingen i omgivelserne greb ind dengang, han var en lille dreng og havde det kæmpe ansvar på sine skuldre: - De må da have kunne se, hvordan det stod til, filosoferer han i dag, godt 20 år efter forældrenes død.

Efter skolen begyndte Michael på social- og sundhedsassistentskole, han tog på højskole og spillede teater i en årrække. Men også han blev forfulgt af dæmoner.

- Jeg var vild. Jeg drak og røg for meget hash. Jeg havde en udtalt angst for, at folk ikke kunne lide mig, og mit dårlige selvværd gjorde det kun værre. Jeg følte selv, at jeg blev sjovere, når jeg røg og drak - så egentlig var det jo ren overlevelse, forklarer han.

Han oplevede også, at han havde en veludviklet fornemmelse for, når andre havde det skidt. En egenskab han er helt sikker på stammer fra barndommen, hvor han selv hele tiden skulle vogte over sine forældre og passe på.

- Jeg oplevede blandt andet via mit arbejde, at jeg hurtigt fik en fortrolighed med for eksempel børn, der var lidt mere skrøbelige. Jeg opfatter ubalance utrolig hurtigt og mærker omgående, hvis der er dårlig stemning... det ligger stadig dybt i mig, at jeg skal have styr og kontrol over alt. Selv som voksen har jeg meget svært ved at slippe kontrollen.

 

”Det går så fint...”

På et tidspunkt var Michael klar over, at han selv var på vej ud på et skråplan. Han var rodløs og havde svært ved at binde sig. Han var igennem forskellige terapi-forløb, men først da han for nylig kom med i en gruppe af unge, der er vokset op med forældre med et alkoholmisbrug, begyndte det at gå den rigtige vej. Og i dag bruger han også sin kreative side, sine malerier, som en vej ud ad rodløsheden.

- Mit budskab i dag er, at vi bliver nødt til at smide fløjlshandskerne. Hvis vi fornemmer, at et barn ikke trives og at der ligger noget andet bag, så må man gå lidt tættere på dem. Det kan godt være, at svaret er, at det går da helt fint - så må man gå lidt mere i dybden og sige, men jeg kan jo se og mærke på dig, at du ikke har det godt. Jeg tror, det er vigtigt, at omgivelserne signalerer, at vi godt kan se, at det ikke er okay, og at vi godt kan gennemskue, hvis der eksempelvis finder sted for et alkoholmisbrug. Vi bliver nødt til ikke at lade os nøje med et ”det går så fint”, siger Michael Krøll Bojsen.

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn
Kopi fra dr.dk

 

 

Chefen betaler for alkoholafvænning

Hver tredje alkoholiker i afvænning er sendt af sted af chefen, som også i langt de fleste tilfælde betaler regningen.

Det viser en rundringning, som metroXpress har foretaget blandt 10 af landets største alkoholbehandlingscentre.

»Det er blevet uacceptabelt at være fuld på arbejdet. Og man fyrer ikke bare en medarbejder, der har alkoholproblemer,« siger Niels Grøn Fabech, personalejuridisk chef i DI, der repræsenterer mere end 11.000 danske virksomheder til metroXpress.

Og ædru i arbejdstiden er ikke bare et krav fra ledelsen. Det er også arbejdspladsen, der betaler de i gennemsnit 68.000 kroner, som det koster at få en medarbejder på fode igen.

»Lederne har fået øjnene op for, at det er billigere at betale en afvænning frem for at give en fyreseddel, og derudover er det et godt signal at sende ud som virksomhed,« siger Vibeke Hellmann fra behandlingscenter Majorgaarden, der oplever en klar stigning af patienter.

Og det virker, når det er chefen, der siger stop - langt bedre end når det er familien, mener Vibeke Hellmann.

»Det er pinligt at miste sit job. Familien kan man holde hen længe.«

Men selv om lederne er blevet bedre til at sætte en prop i flasken hos deres medarbejdere, så sker det stadig alt for sent, mener Erik Zinck fra Behandlingscenter Møllen:

»Når chefen endelig tager hul på problemet, så har det ofte stået på i flere år, og den ansattes liv er allerede begyndt at smuldre, fordi vedkommende er blevet skilt, har stiftet gæld eller har mistet kørekortet.«

Kopi epn.dk
01. mar. 2011 06.56 Hedensted

 

 

TV2 klar med nyt ”Ultimatum”

Snart stilles en alkoholiker igen over for valget mellem flasken eller familien. Det sker, når TV2 sender ”Ultimatum” torsdag 24. februar kl. 20.35.

Allis er alkoholiker og mor til fire. Da Allis’ børn var helt små, var hun en omsorgsfuld mor, der opdragede sine børn i den kristne tro med masser af musik og kærlighed. I dag har alle fire børn mistet troen på Allis som både mor og mormor. Allis’ liv er nemlig vendt 180 grader, og alkoholen er blevet vigtigere end børnene. Nu vil børnene stille hende et ultimatum.

”Ultimatum” er et nyskabende og utraditionelt dokumentarprogram, der skildrer de konsekvenser, som afhængighed og misbrug fører med sig – både for misbrugeren og for de bekymrede pårørende, der er mindst lige så berørte af misbruget.

Vejen ud af et misbrug kan ofte virke uoverskuelig – både for misbrugeren og for de pårørende – og derfor har Allis’ voksne børn kontaktet TV2, for sammen med en professionel behandler at hjælpe deres mor. Allis’ børn tror nemlig på, at de kan få deres mor tilbage, så hun kan være der for dem og for deres børn, og derfor vil de stille hende et ultimatum om at gå i behandling eller langsomt sige farvel til et liv med den nærmeste familie.

Der er reserveret plads på et døgnbehandlingscenter til Allis, så hun kan komme i gang med det samme, hvis hun vælger familien frem for alkoholen.

Der har tidligere været vist fire afsnit i programserien, som gennemsnitligt er blevet set af 650.000 danskere. Samtidig har ”Ultimatum” hver gang fået flotte vurderinger – gennemsnitligt 4,4 på en skala fra 1 til 5.

Programmet om Allis vises på TV2 torsdag 24. februar kl. 20.35.

Kopi: http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=4958
For rådgivning om behandling og ultimatum ring tlf. 70261224

 

 

Historisk mange i alkoholafvænning

Antallet af danskere, der modtager behandling for alkoholmisbrug, har aldrig været højere. Den melding lyder nu over hele linjen i det danske alkohol-behandlingssystem, skriver metroXpress.

Blandt landets 10 største behandlingscentre opleves et stigende antal personer, der lader sig indlægge, og centrene har stort set været fuldt belagt hele 2008. Nogle steder har det været nødvendigt at oprette ventelister.

Også i den ambulante behandling er der tale om markante stigninger. En rundringning, som metroXpress har foretaget, peger på, at der i dag er 20 procent flere, der lader sig behandle ambulant end for bare fem år siden.

- Der er flere og flere, som bliver behandlet ambulant for alkoholmisbrug i dag. Sammenlignet med tidligere, er der kommet langt mere åbenhed omkring det at have et alkoholproblem og det at snakke om det, siger Anette Søgaard Nielsen, centerleder ved Alkoholbehandlingen Odense, hvor de årligt behandler omkring 1.000 personer for alkoholmisbrug.

Hos de ambulante behandlingssteder mener man, at de mange nye i afvænning, skyldes den lave arbejdsløshed.

- Når folk er i arbejde, bliver de mere motiverede til at gå i behandling, så de kan beholde deres job, siger Stig Astor Paulsen, Alkoholbehandling Fyn.

Præcist hvor mange der er i behandling, findes der ikke noget tal på.

- Vi har et gammelt tal, som viser, at lidt over 6.000 er i behandling, men det er langtfra dækkende. Mange går til lægen og får tabletter uden nogensinde at gå igennem behandlingssystemet, siger Else Smith, chef for Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrrelsen til metroXpress.

Og antallet af alkoholikere, som runder lægen for at få tabletter mod misbruget, er steget væsentligt inden for de seneste år, vurderer læge Anders Beich fra Forskningsenheden for Almen Praksis.

- Ingen ved præcis hvor mange, der bliver behandlet for alkoholmisbrug hos deres egen læge. Men jeg har aldrig arbejdet noget sted, hvor der ikke var mindst en håndfuld i behandling.

Kopi fra bt.dk

 

 

Alkohol er lige så giftigt som rottegift

Sundhedsstyrelsen har hvert år siden 1990 sat vores alkoholkultur og -vaner på dagsordenen ved at gennemføre alkoholkampagner i uge 40. Det sker også i år. Men er det virkelig noget, der er brug for og er alkohol nu også så farligt?

Alkohol er et fantastisk nydelsesmiddel, et rusmiddel og en vidunderlig ledsager til skønne og veltillavede måltider. Det er svært at forestille sig en fest uden smukke vinglas på bordet, et nytår uden en perlende champagne og sommerens første måltid på terrassen uden et lifligt glas rosé. Og det er jo skønt, ikke sandt? De fleste mennesker har da også fornøjelse af et moderat vin- og ølindtag. Men for en meget stor gruppe bliver ungdommens løsslupne holdning til alkohol afløst af et gradvist større forbrug, hvor den frie vilje til sidst bliver deponeret på bunden af flasken. Selv om vi ved, at alkohol kan indebære en alvorlig risiko, så hæger vi tilsyneladende om en alkoholkultur, der skaber alt for mange ofre, både direkte og indirekte, og bundlinien er udover de menneskelige omkostninger astronomiske udgifter til sundhedssektoren.

 

Hvor mange alkoholikere er der tale om?

I Danmark har vi et af de største alkoholforbrug i verden. Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit ca. 12 liter ren alkohol om året. Det svarer til 2,8 genstande om dagen. Gennemsnitstallet dækker dog over en anden virkelighed. En storforbrugende gruppe på omkring 400.000 danskere drikker 50 % af det samlede forbrug, hvilket vil sige at disse mennesker drikker 14 genstande dagligt pr. person. De resterende danskere over 14 år drikker den anden halvdel eller 1,5 genstande pr. dag.

 

Hvad gør alkohol ved kroppen?

Når man taler om alkohols skadelige virkninger, tales der om primære og sekundære skadelige virkninger. I begge tilfælde kan hospitalsindlæggelse blive resultatet. Ved de primære skadelige virkninger forstås de ulykker og utilsigtede hændelser, der sker som følge af beruselse, f.eks. at man falder og slår sig i en ordentlig ’koger’ eller kører galt i bilen. De sekundære skadelige virkninger er alle de medicinske skader krop, organer og nervebaner får ved langvarigt, overdrevent alkoholmisbrug. Listen over alvorlige skader er lang, men der kan nævnes degeneration af lillehjernen, alvorlig vitaminman- gel, øget cancerrisiko i mundhule, strubehoved og spiserør, betændelse i bugspytkirtlen, leversvigt, ødelæggelse af hjertemusklen, nedsat testosteron (impotens), muskeldegeneration, afkalkning af knoglerne og alvorlige psykiske lidelser.

 

Hvorfor er alkohol så giftigt?

At alkohol medfører omfattende helbredsmæssige skader er et indiskutabelt faktum. Det er derimod ikke præcist afklaret, hvorfor alkohol er et af de mest sundhedsskadelige rusmidler, vi kender til og bruger. En mulig forklaring kan være, at alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som indtages i gramstørrelser. For andre rusmidlers vedkommende som hash og morfin skal der kun få milligram til for at blive ruspåvirket. Nogle undersøgelser har vist, at alle kroppens cellemembraner ændres i deres opbygning efter længere tids alkoholpåvirkning. Det betyder, at transporten af næringsstoffer påvirkes negativt. Andre undersøgelser har lagt vægt på den giftige virkning af en række nedbrydningsprodukter, specielt acetaldehyd. Når vi indtager alkohol er der flere af hinanden uafhængige enzymsystemer, der metaboliserer eller nedbryder alkohol. Ved processen omdannes alkohol til acetaldehyd og derfra videre til acetat, der afgives til blodet. Acetaten optages i kroppens forskellige celler, hvor det enten forbrændes til kuldioxid og vand eller bliver omdannet og deponeret til fedt.

 

Man kan dø af for meget alkohol på en gang

Alkohol nedbrydes med samme mængde pr. tidsenhed. Der metaboliseres ca. 115 mg pr. time pr. kilo legemsvægt, hvilket svarer til 8 g ren alkohol pr. time for en person på 70 kg. Da en genstand indeholder 12 g alkohol, vil et menneske altså normalt forbrænde en genstand på halvanden time. Med stigende alkoholdoser, ud over det man kan forbrænde, bliver man i stigende grad bevidsthedssvækket.

Man kan blive bevidstløs og respirationscentret kan blive lammet. Intervallet fra bevidstløshed til død er meget lille. Er et mennesker så beruset, at man ikke kan vække ham eller hende, er det meget vigtigt at fragte personen på hospitalet, da tilstanden er livstruende.

 

En lille smule er godt for nogle få – for alle andre er det skadeligt

Et stort alkoholmisbrug er forbundet med en øget risiko for at få en blodprop i hjertet. Mange undersøgelser påviser ganske vist en gavnlig effekt af en til to genstande om dagen, især hvis der er tale om rødvin, alt efter om man er en mand eller en kvinde. Det gælder dog kun for midaldrende. For alle andre vil et indtag af flere genstande end det antal Sundhedsstyrelsen anbefaler man holder sig under, øge blodtrykket og øge risikoen for hjerteflimmer og for hjerneblødning og kan være den direkte årsag til alkoholisk kardiomyopati, en sygdom hvor hjertemusklen bliver betændt.

 

Alkohol og rottegift er lige godt eller lige farligt

Pointen bliver tydeligere, hvis man sammenligner alkohol med rottegift, som alle er klar over er en farlig gift for såvel dyr som mennesker. Når giften warfarin doseres korrekt, så dør rotterne af den. Og det er jo det, der er meningen. Men stoffet findes også i Marevan, en blodfortyndende medicin, som bruges til at forebygge blodpropper hos særligt udsatte. I små mængder har warfarin en gavnlig effekt. I store mængder er det dødeligt. Ligesom alkohol.

Skrevet af: Charlotte Søllner Hernø, Chefredaktør på RASK Magasinet
Kopi fra dr.dk

 

 

Fakta om alkohol

Alkohol er et giftigt stof, som er forbundet med flere end 60 forskellige sygdomme med kort- og langsigtede konsekvenser. Sundhedstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og Center for Rusmiddelforskning har undersøgt de sundhedsskadelige aspekter ved brug og storforbrug af alkohol. Vi bringer her uddrag af disse undersøgelser:

 

Forbrug og indtag

Statens Institut for Folkesundhed angiver i deres notat "Alkoholforbrug i Danmark" fra september 2008, at 860.000 danskere er storforbrugere af alkohol:

• 860.000 er storforbrugere af alkohol og drikker over Sundhedsstyrelsens maksimale genstandsgrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd.

• 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug, der giver fysiske og psykiske skader (herunder skadet dømmekraft og adfærd).

• 140.000 er alkoholafhængige, med et tvangsmæssigt ønske om at drikke, på trods af skadelige følger.
   

I en række udmeldinger i 2010 om alkohol fastslår Sundhedsstyrelsen:

1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred

2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld

3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd

4. Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen

5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed

6. Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld

7. Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol
    

Alkoholforbruget i Danmark har igennem de seneste 30 år konstant været et af de højeste i Europa; omkring 12 l ren alkohol pr. voksen dansker pr. år. Under dette gennemsnitlige salgstal, der ville betyde, at hver dansker i gennemsnit drak 2 genstande om dagen, gemmer der sig store skævheder. 20 % af befolkningen drikker 80 % af den alkohol, der konsumeres i Danmark.

Den danske alkoholkultur går i arv. Danske børn drikker typisk alkohol første gang, når de er 13 år. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande.

 

Konsekvenser af storforbrug

Hvert år er mindst 6,300 dødsfald i Danmark relateret til alkohol, baseret på tilgrundliggende og medvirkende dødsårsager. Det svarer til 20 dødsfald i døgnet.

I Sundhedsstyrelsens rapport om genstandsgrænser er anført, at ca. 24 % af trafikulykker med dødelig udgang er alkoholrelateret, og at alkohol er medvirkende årsag til ca. 50 % af alle trafikdødsfald.

Alkohol resulterer hvert år i 50.000 tabte leveår for mænd og 20.000 for kvinder.

Alkohol er årsag til et tab i danskernes middellevetid på et år og fire måneder for mænd og 6-7 måneder for kvinder.

Personer, der drikker over genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt.

Personer, der dør på grund af alkohol, mister 23-24 års levetid.

Mænd, der overskrider genstandsgrænsen, kan forvente fem færre leveår uden langvarig belastende sygdom end mænd, der ikke overskrider genstandsgrænsen.

For kvinder er det knap et år.

Alkohol er relateret til 28.000 hospitalsindlæggelser årligt, 10.000 skadestuebesøg og 72.000 ambulante besøg.

Personer, der drikker over genstandsgrænserne, har hvert år mere end 150.000 ekstra kontakter til alment praktiserende læge, 80 % af tilfældene blandt mænd.

For alle målene for helbredskonsekvenser er alkoholproblemet størst for mænd.

Der er mindst dobbelt så mange tilfælde blandt mænd som blandt kvinder.

 

Samfundsomkostninger

Alkohol medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på 947 mio. kr. til behandling af alkoholrelaterede lidelser. Sundhedsvæsenet opnår en årlig besparelse på 350 mio. kr. som følge af tidlig død og sparet fremtidigt forbrug. Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til alkohol er således 597 mio.

Hvert år er der 500 tilfælde af helbredsbetinget førtidspension relateret til alkohol.

Personer, der drikker over genstandsgrænserne, har hvert år 325.000 ekstra sygefraværsdage, næsten alle sammen blandt mænd.

Danskernes alkoholforbrug koster samfundet ca. 10 mia. kr. om året. Udgifterne går først og fremmest til behandling og til den sociale sektor. Hertil kommer et produktionstab fordi et stort forbrug af alkohol ikke længere gør det muligt at arbejde på grund af sygdom eller død.

 

Konsekvenser for pårørende

Ifølge Sundhedsstyrelsen har 1/3 af danskerne et menneske med alkoholproblemer i familien - enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer.
 

Mindst 120.000 børn vokser op i en familie med et alkoholproblem.

• 10 pct. vurderes at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi

• 40 pct. har symptomer på forskellige former for psykiske belastninger

• 50 pct. udviser på undersøgelsestidspunktet ikke symptomer og adskiller sig ikke fra kontrolgruppen (Helene Bygholm 2000)
   

Derudover ved man at:

• 1/3 af voksne børn fra familier med alkoholproblemer selv udvikler et alkoholproblem

• ca. 1/3 af voksne børn oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser.

TUBA (terapi- og rådgivningstilbud til unge, der er børn af forældre med et alkoholmisbrug) står bag en undersøgelse, hvor de har spurgt 1.000 voksne mellem 20 og 40 år, om alkohol var et problem i deres opvækst. 20 procent svarer, at de »i nogen grad« eller »i høj grad« har oplevet deres forældres drikkeri som problematisk. Denne undersøgelse viser altså at det drejer sig om omkring 250.000 børn.

Helle Lindgård, 2002
Kopi fra Hope.dk

 

 

Mere hjælp på vej til børn i alkoholfamilier i julen

Hope Netværkets rådgivningstilbud på Internettet og telefon bliver udvidet i år, med rådgivere fra flere kommuner og frivillige fra hele landet. Det forventes at der vil komme mod 20.000 besøg på hjemmesiderne og telefonlinjen i december måned.

"Hej. jeg er en pige på 12 år og jeg bor alene sammen med min mor men det er hårdt for hun er alkoholiker og det værste er at hun har slået mig et par gange. Hun er 1 gang blevet hentet i ambulance men det aller værste er at ingen andre end mine søskende og selvfølgelig min far ved det. Jeg har ingen jeg rigtig kan snakke med jeg går ikke i nogen klub og min klasselærer og min mor er venner så jeg føler ikke at jeg kan snakke med hende uheldigvis og det er mega pinligt for hun plejer tit at drikke hvis jeg har veninder på besøg og de glor på hende for hun sidder og mumler og savler det er så ulækkert og pinligt!!"

Sådan skriver "Pigen" på 12 år på hjemmesiden www.hope.dk/ung og hun er blot ét eksempel på de mindst 122.000 børn der skal holde jul med forældre, der har alvorlige alkoholproblemer. Børnene frygter, at de igen skal opleve skænderier, svigt og manglende julegaver. Derfor forstærker Hope Netværket i år tilbuddene om anonym og gratis rådgivning til familier med alkoholproblemer. Flere kommuner og regioner bakker op om rådgivningerne, ved at stille deres misbrugsrådgivere og børne- og familiesagkyndige til rådighed. Blandt andre rådgiver fire medarbejdere fra Nordsjællands Misbrugscenter i Hillerød på frivillig ulønnet basis, sammen med rådgivere fra Herning, Ballerup, Vejle, Esbjerg, Holstebro og Gribskov kommune.

»Julen er hjerternes fest, men bestemt ikke i familier med alkoholproblemer. Det er forfærdeligt, når børn ned til ni år skriver, at de er bange for deres far, fordi han ofte er fuld, og at de har svært ved at sove på grund af angst. Sådan skal ingen børn have det. Heldigvis kan vi nu give børnene trøst og rådgive dem om, hvordan de bedre kan komme gennem julen, på trods af deres forældres druk«, siger Allan Jonas, ansvarlig for Hope Netværkets rådgivninger.

• Børn i familier med alkoholproblemer kan få rådgivning på www.hope.dk/ung

• Alkoholafhængige og voksne pårørende kan rådgivning på www.hope.dk/alkohol

• Alkoholafhængige og pårørende kan få støttende samtaler på Hope Linjen 8033 0610

Kopi Fra hope.dk