Om Møllen - Anonym alkoholbehandling i smukke omgivelser

Anonymitet i alkoholbehandlingen

På Behandlingscenter Møllen lægger vi meget stor vægt på klientens ret til anonymitet. Hvis du ønsker det, kan du derfor lade dig indskrive helt anonymt!

Vi værner nidkært og strengt over denne ret, og sikrer os at INGEN, udover dem som klienten selv ønsker, kan få oplysninger af nogen art.

Vi har til huse i dejlige lokaliteter, oprindeligt en vandmølle som er genopført i en ny form, og specielt indrettet til at huse 11 beboere. Indkvartering finder sted i enkeltværelser.

Derfor kan vi tilbyde klienterne hyggelige, komfortable og venlige omgivelser med hjemlige stuer og tilhørende undervisningsfaciliteter, stor parklignende have med å-gennemløb, egen fiskesø, bålplads og en fantastisk smuk og rekreerende natur lige udenfor døren.

 

 

Fritidsfaciliteter

I den sparsomme fritid har vi tilbud om motions- og styrketræning, solarium, lystfiskeri, bordtennis mv. samt ikke mindst rekreation, refleksion og eftertanke i den vidunderlige omgivende natur

 

 

Personalet og atmosfæren

På Møllen har vi en meget varm, menneskekærlig atmosfære og en omgangstone med respekt og indføling i den enkelte klient - her bliver den afhængige hverken dømt eller fordømt for sin sygdom, men mødt på lige fod af behandlere og personale, som selv har været hele turen igennem.

Se personalelisten her

 

 

 

Om Møllen - Anonym alkoholbehandling i smukke omgivelser

Vi kigger på hele livssituationen

I erkendelse af de mange sønderbrudte liv, nedbrudte helbredsomstændigheder, manglende selvtillid og lavt selvværd som følge af pille- eller alkoholafhængighed har vi på Behandlingscenter Møllen tilføjet Minnesota behandlingen yderligere vejledning til støtte for klientens reetablering af dagligliv og selvværd.

Emnet "Livskvalitet" er en vigtig komponent i genetableringen af det nedbrudte liv.

Afspænding og konditionstræning indgår i programmet.

Vi lægger desuden meget stor vægt på en ernærings- og vitaminrig kost samt orientering om regelmæssige og sunde kostvaner.

Samtidig har vi ressourcer til at hjælpe med at rette op på presserende, sociale, arbejdsmæssige eller måske familiemæssige problemer. Vores administrative personale hjælper gerne med kontakten til offentlige myndigheder, sundhedssystemet, mv.

På Behandlingscentret Møllen behandler vi hele mennesket!