Medicin afhængig

Denne side er inddelt i følgende områder:

De 3. medicingrupper, Bivirkninger, Abstinenssymptomer, Nedtrapning og Behandling af afhængigheden.

Der findes 3 hovedgrupper, hvor den mest vanedannende og samtidig den mest udbredte er gruppen af Benzodiazepiner. Denne gruppe medicin består af nervemedicin og sovemedicin i forskellige varianter. Fælles for dem alle er at de efter få ugers forbrug er vanedannende. Abstinenserne efter et længere benzodiazepin forbrug er værre end abstinenserne efter et Heroin misbrug. Det er således meget stærke sager.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at disse mediciner max. bruges i 4 uger. Sundhedsstyrelsen har nu indskærpet overfor lægerne at disse midler kun må udskrives ved personlig konsultation i lægeklinikken.

Af Benzodiazepiner er her nogle få: Alopam, Risolid, Valium,Alprazolam , Alprox, Apozepam, Apodorm, Diazepam, Diazepam, Flunipam, Flunitrazepam, Klopoxid, Lexotan, Lorabenz, Mogadon, Nitrazepam, Oxabenz, Oxapax, Oxazepam, Rivotril, Rohypnol, Stesolid, Tafil, Temesta.

Afhængighed af Sove og Nervemedicin

Allerede efter få ugers brug af medicinen kan der opstå bivirkninger. Bivirkninger ved sovemedicin er søvnløshed. Bivirkninger ved nervemedicin er ofte dårlige nerver. Det er ofte sådan at bivirkningerne, er de samme som det symptom, medicinen oprindeligt blev ordineret imod. Allerede fra den første indtagelse af medicinen bliver personen påvirket uheldigt. Reaktionsevnen nedsættes, hukommelsen svækkes, en følelses afstumpethed kan forekomme og en osteklokke tilstand udvikles. Brugeren af benzodiazepiner kan ved indtagelse af alkohol, selv i små mængder, blive aggressiv og stærkt påvirket. Der fremkommer depressions lignende tilstande og en ond spiral er nu startet.

Nerve og sove medicin er uden tvivl meget effektive mediciner mod følelses relaterede ubalancer. Ofte har brugeren en urealistisk opfattelse af nødvendigheden for denne medicin. Frygten for abstinenserne er så store, at brugeren bilder sig selv ind, at der er grund til en fortsættelse af indtagelsen og bemægtigelsen af problemet bliver massivt.

Opiater Smertestillende medicin
Opiater kaldes gruppen som indeholder morfin eller morfin-lignende stoffer. Morfin og medicin fra denne gruppe er stærkt vanedannende, dosis skal derfor øges over tid, for at opnå den ønskede bedøvende effekt.

Ofte undskylder brugeren og de pårørende med, at det jo er lægeordineret. Det er vigtigt at huske, at afhængigheden er den samme ligegyldigt hvem der har solgt medicinen. Læge ordineret medicin er derfor lige så vanedannende som noget der er købt illegalt. Lægen kan heller ikke stilles til ansvar for den afhængighed der er oparbejdet hos en misbruger. Vær opmærksom på at Kodigmagnyl også er vanedannende idet kodeinen omsættes til morfin i kroppen.

Ofte er en afhængighed af smertestillende medicin opstået efter en operation eller et sygdomsforløb. Når den afhængige ikke kan undvære smertestillende medicin for, at leve et godt liv så er der særlig grund til at være opmærksom. Medicin fra en ikke Opiat gruppe kan ofte erstatte den vanedannende medicin. Kombinationer af medicin som Pamol + Ibumetin samt fysisk træning vil ofte nedbringe eller fjerne brugen af den stærke medicin. Mange har glæde af akupunktur, fysioterapi, kiropraktor osv.

 Af Opiater er her nogle få:
Kodigmagnyl, Abalgin, Contalgin, Dolol, Doloxene, Ketogan, Kodein, Mandolgin, Metadon,
Morfin, Nobligan, OxyContin, Oxynorm, Temgesic, Tradolan,  Tramadol.

Andre lægemidler
Af anden medicin er gruppen af psykofarmaka. Psykofarmaka kan være vanedannende. I denne gruppe er SSRI præparaterne som er antidepressiv medicin bedre kendt som Lykkepiller. Lykkepiller har ofte mange bivirkninger og kan give ubehag ved ophør, spørg lægen. Anden medicin som hostesaft kan indeholde Efedrin eller Opium (Pectyl Brystdråber). Vær altid forsigtig med medicin og følg nøje lægens anvisning og brug din sunde fornuft. Allerede efter få ugers brug af medicinen kan der opstå bivirkninger. Bivirkninger ved sovemedicin er søvnløshed. Bivirkninger ved nervemedicin er ofte dårlige nerver. Det er ofte sådan at bivirkningerne, er de samme som det symptom

Bivirkninger generelt og abstinenssymptomer
Abstinenser er et udtryk for at kroppen mangler et stof den er vant til at få. Abstinenser kan være meget fysisk smertefulde og for benzodiazepinerne kan det være forbundet med livsfare at stoppe pludseligt.Der er 2 slags abstinenser, de fysiske og de psykiske. De fysiske kan sammenlignes (tilnærmelsesvis) med en gang alvorlig influenza kombineret med muskel kramper. De psykiske abstinenser er ofte de værste og de længstvarende. Symptomerne er trang til at få den ro og fred som medicinen gav. Angst, søvnløshed o depressions lignende tilstande ses ofte men kan ikke behandles med Lykkepiller.

Her er beskrevet nogle af de gængse abstinens symptomer.
Søvnproblemer, Angst, Depression, Uro, panik, Hovedpine, Irritabilitet, Rastløshed, Influenzalignende episoder, Generel mindreværdsfølelse, Hukommelses og koncentrationsbesvær, Rysten, Balanceproblemer og svimmelhed, Muskelkramper, sitren, rykninger (tics), Svedeture, Brystsmerter

Andre.se: http://mollen.dk/medicin-lykkepiller
Toleranceøgning, Angst for, at løbe tør for medicin eller miste den, Kontroltab dvs. at tage større dosis en planlagt, Lyver for at skjule misbruget, Opfinder sygdomme for at få medicin, Isolerer sig fra venner og familie, Personlighedsændring ved indtagelse af medicinen. Alkohol bruges til at forstærke virkningen. 

Nedtrapning ambulant er en langvarig affære som kræver en tålmodig læge og en stor viljestyrke hos patienten. Et tidsforløb for benzodiazepin afhængige er typisk 1-1½ år i ambulant behandling.

På Behandlingscenter Møllen har vi gode erfaringer med, at nedtrappe og behandle medicin afhængige på 6 uger efterfulgt af 1 års efterbehandling.

En af vor læge ordineret nedtrapning samt terapeutisk behandling af den psykiske afhængighed har vist at ca. 80% kommer helt ud af afhængigheden. Vi kombinerer behandlingen med fysisk aktivitet i vores træningscenter samt med et tilbud om akupunktur.

Kontakt Erik Zinck for en snak om netop dit problem.

tlf. 7026 1224

bil. 4019 3563

Nedtrapning af medicin afhængige

http://da.wikipedia.org/wiki/Antabus

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article991929.ece

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12&conference=38&posting=175347

http://www.psyknet.dk/tidligere%20emner/Misbrugbehand/medikamentel_behandling.htm

http://www.kandu.dk/spg28280.aspx

http://www.og-laerere.dk/gf/GFside/1y%20natprojekt/Antabus.htm

http://www.bt.dk/nyheder/antabus-kan-slaa-dig-ihjel

http://www.alkoholbehandlingscenter.dk/search?searchword=antihistaminer&option=com_search

http://www.netdoktor.dk/interactive/medicin/praeperatinfo.php?docid=praeparat_info&id=876