Medicinafvænning-14

List of prescription medication that may induce Erectile Dysfunction Liste over receptpligtig medicin, der kan fremkalde Rejsningsproblemer 

List of prescription medication that may induce Erectile Dysfunction Liste over receptpligtig medicin, der kan fremkalde Rejsningsproblemer 

Erectile Dysfunction Other Medication Erektil dysfunktion anden medicin 

Sex , sex, sex, sex

 

List of prescription medication that may induce Erectile Dysfunction 
Liste over receptpligtig medicin, der kan fremkalde Rejsningsproblemer

 

POSSIBLE EFFECT ON SEXUAL FUNCTION 
Mulige virkninger på den seksuelle funktion

Antidepressants
Antidepressiva

MAOI antidepressants (eg moclobemide, phenelzine) 
MAO antidepressiva (f.eks moclobemid, phenelzin)

Depression 
Depression

Decreased sex drive, Impotence, Delayed orgasm, Ejaculatory disturbances 
Nedsat lyst til sex, impotens, forsinket orgasme, udløsning forstyrrelser

SSRI antidepressants (eg fluoxetine) 
SSRI antidepressiva (fx fluoxetin)

Depression
Depression

Decreased sex drive, Impotence, Delayed or absent orgasm, Ejaculatory disturbances
Nedsat lyst til sex, impotens, forsinket eller manglende orgasme, udløsning forstyrrelser

Tricyclic antidepressants (eg amitryptiline) 
Tricykliske antidepressiva (f.eks amitryptiline)

Depression 
Depression

Decreased sex drive, Impotence, Delayed or absent orgasm, Ejaculatory disturbances 
Nedsat lyst til sex, impotens, forsinket eller manglende orgasme, udløsning forstyrrelser

Antiepileptics 
Antiepileptika

Carbamazepine 
Carbamazepin

Epilepsy 
Epilepsi

Impotence 
Impotens

Antihypertensives 
Antihypertensiva

ACE inhibitors (eg enalapril, lisinopril) ACE-hæmmere (f.eks enalapril, lisinopril)

High blood pressure, Heart failure Højt blodtryk, hjertesvigt

Impotence Impotens

Alpha blockers (eg prazosin, doxazosin) Alfa-blokkere (fx prazosin, doxazosin)

High blood pressure Enlarged prostate Højt blodtryk forstørret prostata

Impotence, Ejaculatory disturbances Impotens, udløsning forstyrrelser

Beta blockers (eg atenolol, propranolol and including timolol eye drops) Beta-blokkere (f.eks atenolol, propranolol og herunder timolol øjendråber)

High blood pressure Angina Glaucoma Højt blodtryk Angina Glaukom

Impotence Impotens

Calcium channel blockers (eg verapamil, nifedipine) Calciumantagonister (fx verapamil, nifedipin)

High blood pressure Angina Forhøjet blodtryk Hjertekrampe

Impotence Impotens

Clonidine Klonidin

High blood pressure Højt blodtryk

Impotence, Decreased sex drive, Delayed or failure of ejaculation Impotens, nedsat sexlyst, forsinket eller manglende sædafgang

Methyldopa Methyldopa

High blood pressure Højt blodtryk

Impotence, Decreased sex drive, Ejaculatory failure Impotens, nedsat lyst til sex, udløsning fiasko

Thiazide diuretics (eg bendrofluazide) Thiazid-diuretika (f.eks bendrofluazide)

High blood pressure Højt blodtryk

Impotence Impotens

Antipsychotics Antipsykotika

Phenothiazines (eg chlorpromazine, thioridazine) Phenothiaziner (fx chlorpromazin, thioridazin)

Psychotic illness Psykotiske sygdomme

Ejaculatory disturbances, Decreased sex drive, Impotence Udløsning forstyrrelser, nedsat sexlyst, impotens

Risperidone Risperidon

Psychotic illness Psykotiske sygdomme

Impotence, Ejaculatory disturbances Impotens, udløsning forstyrrelser

Cholesterol lowering medicines Kolesterolsænkende medicin

Fibrates (egclofibrate, gemfibrozil) Fibrater (egclofibrate, gemfibrozil)

High cholesterol Forhøjet kolesterol

Impotence Impotens

Statins (eg simvastatin) Statiner (fx simvastatin)

High cholesterol Forhøjet kolesterol

Impotence Impotens

Other Anden

Benzodiazepines Benzodiazepiner

Anxiety and insomnia (sleeplessness) Angst og søvnløshed (søvnløshed)

Decreased sex drive Nedsat sexlyst

Cimetidine Cimetidin

Peptic ulcers Acid reflux disease Mavesår Acid refluks

Decreased sex drive, Impotence Nedsat sexlyst, impotens

Cyproterone acetate Cyproteronacetat

Prostate cancer Prostatakræft

Decreased libido, Impotence, Reduced volume of ejaculation Nedsat libido, impotens, reduceret volumen af sædafgang

Disulfiram Disulfiram

Alcohol withdrawal Alkohol tilbagetrækning

Decreased sex drive Nedsat sexlyst

Finasteride Finasteride

Enlarged prostate Forstørret prostata

Impotence, Decreased sex drive, Ejaculation disorders, Reduced volume of ejaculation Impotens, nedsat lyst til sex, ejakulation lidelser, reduceret volumen af sædafgang

Metoclopramide Metoclopramid

Nausea and vomiting Kvalme og opkastning

Decreased sex drive, Impotence Nedsat sexlyst, impotens

Omeprazole Omeprazol

Peptic ulcers Acid reflux disease Mavesår Acid refluks

Impotence Impotens

Opioid painkillers (eg morphine) Opioide smertestillende midler (fx morphin)

Severe pain Svære smerter

Decreased sex drive, Impotence Nedsat sexlyst, impotens

Prochlorperazine Prochlorperazin

Nausea and vomiting Kvalme og opkastning

Impotence Impotens

Propantheline Propantheline

Gut spasm Gut krampe

Impotence Impotens

Spironolactone Spironolacton

Heart failure Fluid retention Hjertesvigt Væskeretention

Impotence, Decreased sex drive Impotens, nedsat sexlyst

Lykkepiller

 
 
Hvem får egentlig de såkaldte lykkepiller –  kopi fra: http://www.taenk.dk/?cid=6672
Hvem får egentlig de såkaldte lykkepiller – og hvorfor? Lægemiddelstyrelsen lover at undersøge sagen

Af Lene Torp Carlsen og Nina Vinther Andersen

Lægemiddelstyrelsen iværksætter en undersøgelse af danskernes forbrug af lykkepiller og lægernes udskrivning af dem.

Det sker efter forrige nummer af Tænk, hvor læger, psykiatere og forskere kritiserede det store forbrug af de antidepressive piller, hvis korrekte betegnelse er SSRI-præparater – men som i folkemunde går under det mere mundrette ‘lykkepiller’. 
Sidste år fik 350.000 danskere, svarende til cirka hver 12. voksne, de populære piller, og undersøgelser tyder på, at en del får dem for meget andet end klinisk depression og angst. Mistanken er, at pillerne i høj grad bliver brugt til at behandle livsstilsproblemer som mindre depressioner, sorg, stress og overbelastninger. 

Kritikken fik i første omgang overlæge i Lægemiddelstyrelsen, Steffen Thirstrup, til at bebude, at man ville ”kigge de praktiserende læger i kortene,” som han udtrykte det i TV-Avisen. Det blev i stedet til, at han rejste spørgsmålet under punktet eventuelt ved et almindeligt møde i Forum til Vurdering af Lægemiddelforbrug, hvor der også deltog repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Dansk Selskab for Almen Medicin og en række andre medicinske selskaber. 

Til Tænk siger han: ”Det er et højt forbrugstal – og jeg har svært ved at forestille mig, at det kan være rigtigt. Men der kan være mange gode grunde. Patienterne får dem også for andet end depression, og det kan også være i orden. Angst, for eksempel. Men nu har jeg bedt vores statistiske afdeling om at se på tallene.”

Især vil han vide, hvor mange patienter der bruger antidepressiver i kort tid.
”Hvis man skal svare på, om lægerne bruger det her uhensigtsmæssigt, så skal man blandt andet se på, hvor mange der får blot en enkelt pakke eller to til et par måneders behandling. Bliver det bare givet en måned eller to ad gangen, så tyder noget på, at forbruget er uhensigtsmæssigt – men det kræver, at vi har tallene analyseret først. Og vi vil også se på, om der er geografiske forskelle i, hvor lang tid patienterne bruger medicinen. Og se på, om der er en køns- og aldersforskel, som ikke er fornuftig,” siger Steffen Thirstrup. 

Han forventer, at undersøgelsen tager et par måneder.
 

Vær varsom
Du må ikke holde op med at tage din medicin uden at have talt med din læge. Det kan være farligt at stoppe behandling med antidepressiv medicin for hurtigt.

 
 
Efter at have nægtet enhver sammenhæng mellem antidepressionsmidlet Seroxat og selvmordsadfærd i over 15 år indrømmer verdens næststørste medicinalgigant, at patienter på Seroxat har øget risiko for selvmord. ”Horribelt,” siger formanden for Landsforeningen Sind
Efter at have nægtet enhver sammenhæng mellem antidepressionsmidlet Seroxat og selvmordsadfærd i over 15 år indrømmer verdens næststørste medicinalgigant, at patienter på Seroxat har øget risiko for selvmord. ”Horribelt,” siger formanden for Landsforeningen Sind

Af Lene Torp Carlsen og Nina Vinther Andersen 

Medicinalfirmaet GlaxoSmithKline erkender for første gang over for offentligheden, at den såkaldte lykkepille Seroxat kan føre til selvmordsadfærd hos både børn og voksne. 

En ny analyse af firmaets egne kliniske forsøg viser, at voksne patienter kan have seks gange større risiko for selvmordsadfærd i forhold til patienter, der bliver behandlet med placebo, altså snydemedicin. Risikoen er mere markant for børn og unge.  
”Det er derfor vigtigt, at alle patienter, især yngre voksne, overvåges omhyggeligt, når de tager Seroxat, uanset hvad de behandles for,” skriver Glaxo i en officiel meddelelse. 

Samtidig gør Glaxo opmærksom på, at resultaterne skal tolkes med forsigtighed, da materialet er småt og tilføjer, at firmaet fortsat mener, at patienter har gavn af behandlingen. 

Meddelelsen, der blev udsendt i midten af maj, har vakt stor opmærksomhed i USA og England, hvor myndighederne valgte at udsende advarsler til offentligheden. 

Herhjemme vælger Lægemiddelstyrelsen at se tiden an, inden man eventuelt går ud med skærpede advarsler:
“Hvis firmaet mener, at der er et stort problem, så bør de jo søge om at få ændret teksten i informationsmaterialet,” siger overlæge Steffen Thirstrup.

Det er selskabet, ifølge Tænks oplysninger, da også i gang med. Glaxo har sendt en ansøgning til Lægemiddel-styrelsen for at få ændret indlægssedlerne i pakkerne. Desuden ønsker selskabet at sende et informationsbrev til alle landets læger om den mulige risiko.

Mistanken om at pillerne kan forårsage selvmords-adfærd, har klæbet til dem, siden de kom på markedet. Og da den norske professor Ivar Aursnes i fjor gennemgik det materiale, som firmaerne bag Seroxat oprindeligt havde sendt til de norske myndigheder for at få lov til at sælge pillerne, fandt han, at medicinen gav to-tre gange større risiko for selvmordsforsøg end placebo. Men det har hverken medicinalselskaberne eller myndighederne oplyst patienterne om. Tværtimod har de i årevis afvist mistanken. 

”Det er helt horribelt,” siger Frede Budolfsen, som er formand for Landsforeningen Sind. Han er vred over, at firmaerne og myndighederne øjensynligt har kendt til risikoen i mange år uden at advare patienterne i tilstrækkelig grad: 
”Jeg bliver faktisk gal over det. Det drager lægemiddelindustrien og Lægemiddelstyrelsens troværdighed ganske alvorligt i tvivl, for de har jo bare dysset mistanken ned,” siger han. 

UVILDIGE EKSPERTER
Seroxat og de andre antidepressiver hjælper mange mennesker med ødelæggende depressioner og angst. Men hos en lille gruppe af patienterne sættes de i forbindelse med alvorlige bivirkninger som afhængighed, aggression og selvmordsadfærd. 

Peter Gøtzsche fra det uafhængige Nordiske Cochrane Center, der arbejder for uvildig lægemiddelinformation, har bemærket den opsigtsvækkende udmelding fra Glaxo:
”Det er et fremskridt, at man endelig er nået så langt, at man kan konkludere, at den øgede risiko for suicidal adfærd ikke kun drejer sig om børn,” siger han. 

Alligevel har han en række alvorlige forbehold over for Glaxos udmelding: 
”Jeg vil faktisk forvente, at problemet kan være endnu større, end hvad firmaet selv gør rede for nu. Vi ved, at skadevirkningerne ved medicinen tidligere har været hemmeligholdt eller nedtonet. Hvordan kan vi så tro på, at det hele er kommet frem nu?” 

KENDT FRA STARTEN 
Glaxo afviser kritikken af, at firmaet har været for nølende med at offentliggøre oplysningerne om den øgede selvmordsrisiko. ”Firmaet har blot fået rådgivning fra eksperter, der har foreslået nye måder at se på informa-tionerne,” udtaler en talsmand fra firmaet til den engelske avis The Guardian. 

Men ifølge den norske professor i farmakologi ved Oslo Universitet, Ivar Aursnes, har firmaet bag pillen nedtonet risikoen for selvmordsadfærd, lige siden den blev udviklet. 
Aursnes er en af de få uafhængige forskere, der har haft adgang til det datamateriale, som blev sendt til myndighederne i 1990, da pillen skulle godkendes til salg. Her fandt han en øget risiko for selvmordsforsøg hos de patienter, der fik Seroxat. Men oplysningerne om selvmordene var godt skjult:
”Vi fandt syv selvmordsforsøg i Seroxat-gruppen og et selvmordsforsøg i gruppen på placebo. Men de syv selvmordsforsøg stod delvis skjult. Du kan ikke læse dem i teksten eller tabellerne – du kan ganske enkelt ikke finde dem alle uden at læse omtalen af den enkelte patient. Min hovedanklage er at dem, som lavede dokumentationen, skjulte de syv selvmordsforsøg og lavede en dokumentation, som var delvist ulæselig. Om det blev gjort bevidst, det ved jeg ikke. Men det var ikke let at finde ud af,” siger han.

Ifølge Ivar Aursnes var de grundlæggende forsøg udført og beskrevet i overensstemmelse med god videnskabelig praksis:
”Men den eller de personer, som sammenfattede resultaterne, havde ganske enkelt sat antallet af patienter på placebo, der forsøgte selvmord, for højt. Resultatet blev, at det lignede selvmordsomfanget i den gruppe, der rent faktisk fik lykkepillerne. Dermed så pillerne langt mere sikre ud, end de var,” mener Ivar Aursnes, ”Enten er det altså direkte fusk eller meget dårligt arbejde – både fra medicinalfirmaets og myndighedernes side.”

Det fortalte han i radiodokumentarudsendelsen ‘Den mørke side - danskerne og lykkepillerne,’ som blev udarbejdet i samarbejde mellem DR og Tænk og sendt i begyndelsen af maj.

Seroxat er i dag en af verdens mest solgte lykkepiller. I virkeligheden er det en dansk opfindelse, som blev udviklet af firmaet Ferrosan, der siden blev solgt til Novo Nordisk. I de første mange år delte Novo og GlaxoSmith-Kline rettighederne, så Novo markedsførte Seroxat i Norden, mens Glaxo stod for salget i resten af verden. I slutningen af 1990erne overtog Glaxo alle rettighederne til Seroxat. Både GlaxoSmithKline og Novo Nordisk har afvist at kommentere den norske professors anklager. 

Men Aursnes opfatter Glaxos nye erkendelse som en sejr: 
”At et lægemiddelfirma selv går ud og indrømmer, at det har været på fejlspor i 17 år – det er exceptionelt,” siger han.  

NED I ARKIVERNE
Den britiske professor i psykiatri, David Healy, har i årevis efterlyst mere fokus på selvmordsrisikoen ved lykkepiller. Ligesom Ivar Aursnes har han haft adgang til Glaxos arkiver. 

David Healy fortæller, at pillerne kan virke forskelligt på mennesker, så nogle personer for eksempel bliver søvnige, andre ekstra energiske; nogle bliver sultne, andre mister appetitten – og nogle bliver rolige og afslappede, mens andre bliver anspændte, nervøse og angste. 

Uroen kan i sjældne tilfælde blive så udtalt, at patienten får farlige og destruktive impulser om at skade sig selv eller andre. 

Ifølge David Healy vil hver fjerde blive mere urolig, når de begynder på pillerne. En ud af hundrede vil skade sig selv, og mellem en ud af 500 og en ud af 1000 vil begå selvmord. 

Men selvom både medicinalfirmaerne og myndighederne kendte til disse bivirkninger fra starten, så har de ikke informeret om dem: 
”Både firmaerne og myndighederne så den øgede risiko. Men de informerede ikke offentligheden om det,” siger Healy. ”En del af problemet skyldes, at de læger, der udskriver pillerne, ikke er opmærksomme på, at de videnskabelige artikler om kliniske forsøg, som de læner sig op ad, ofte er skrevet af industrien selv. Og disse artikler indeholder ikke alle data om, hvad der skete under de videnskabelige forsøg.”  
Han siger at Glaxo har været i besiddelse af oplysningerne i mindst 15 år, men at de alvorligste bivirkninger – og omfanget af dem – først dukker op, når man får adgang til de helt grundlæggende data, som forsøgene er baseret på.
”De færreste får lov til at se de data. Myndighederne har muligheden, men bruger den sjældent fuldt ud, fordi materialet er så overvældende stort, og tiden ikke er til det,” siger han.

Og selvmordsadfærden blev ganske enkelt ikke beskrevet i de videnskabelige artikler:
”Det står forfærdelig klart fra de kliniske forsøg, som blev foretaget, før disse piller kom på markedet, at der var en øget risiko for, at patienter kunne begå selvmord fra disse piller,” siger David Healy og fortsætter:
”Men det kom ikke frem i artiklerne. Jeg kender ikke den juridiske term for det, men der vil givetvis være folk, som tænker, at det korrekte ord er svindel.”  

Glaxos nye analyse er en del af en storstilet undersøgelse af samtlige SSRI-præparater (antidepressive midler), der for tiden finder sted hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. FDA har krævet, at firmaerne fremlægger alle deres forsøgsdata og gennemfører grundige analyser af sammenhængen mellem medicinen og selvmordsadfærd.  

Baggrunden er, at tilsvarende analyser har vist en sammenhæng mellem selvmordtanker og selvmordsadfærd og brugen af lykkepiller hos børn og unge under 18. 

I kølvandet på kravene fra FDA har GlaxoSmithKline netop udsendt en pressemeddelelse om, at der i fremtiden vil være mere gennemsigtighed i forhold til selskabets medicinske forsøg. På hjemmesiden ctr.gsk.co.uk kan man derfor hente detaljerede referater af i tusindvis af forsøg verden over.

Herhjemme vil Lægemiddelstyrelsen se tiden an og afvente resten af EU-landenes reaktion, før den selv går ud og oplyser om risikoen. Indtil da lyder kommentaren fra overlæge i styrelsen, Steffen Thirstrup: 
”Er det nu så overraskende? Som landet ligger nu, så vendte vi bøtten sidste år og fandt, at der ikke var noget, der tydede på øget risiko for voksne. Der var en lille øget risiko for børn og unge op til 29 år, og det har vi oplyst om,” siger overlæge Steffen Thirstrup.

Professor David Healy, der gjorde de britiske myndigheder opmærksom på sine betænkeligheder ved Seroxat og de andre lykkepiller for syv år siden, påpeger, at myndighederne har haft mulighed for at lave grundige analyser af de kliniske forsøg i alle årene – men ikke har gjort det. Og det er det store grundlæggende problem, mener han:
”Jeg tror, at vi med tiden vil se tilbage på det her og konkludere, at det var en af de største lægemiddel-skandaler nogensinde,” siger David Healy.
 

Vær varsom
Du må ikke holde op med at tage din medicin uden at have talt med din læge. Det kan være farligt at stoppe behandling med antidepressiv medicin for hurtigt.

Læs mere

 
En dansk psykiater har oplevet, at flere af hans unge patienter blev selvdestruktive, kort efter de begyndte at tage lykkepiller. En af dem begik selvmord

Patienter eller forældre med børn i behandling med lykkepiller bør ikke stoppe behandlingen uden først at have talt med den behandlende læge. Depression er en livstruende sygdom – og man kan få alvorlige bivirkninger, hvis man stopper for hurtigt med at tage medicinen.


Af Lene Torp Carlsen

”En af mine patienter, en teenage-pige, begik selvmord, kort efter at hun var begyndt på antidepressiv medicin. Og jeg har haft flere patienter, som begyndte at skade sig selv, da de begyndte på medicinen.”

Thorsten Schumann er børne- og ungepsykiater på det psykiatriske hospital Augustenborg i Sønderjylland. Nu træder han offentligt frem og fortæller om sine oplevelser og bekymringer ved den antidepressive medicin, der også kaldes lykkepiller.

Sagen om den unge pige, der begik selvmord, endte i Patientklagenævnet, hvor Thorsten Schumann blev frikendt. Man kunne hverken bebrejde ham eller hans kolleger, at de ikke havde opdaget, at pigen var selvmordstruet, mente nævnet.

Thorsten Schumann er i dag af den opfattelse, at selvmordstankerne først opstod, da pigen begyndte på medicinen – hverken han selv, andre psykiatere eller forældrene havde noteret den slags tanker før.
”Det er meget svært, for man ved jo ikke, om de tidligere har tumlet med det. Men af og til ser vi altså også, at tankerne om at skade sig selv kommer ind i en patients sygdomsbillede som noget nyt, der aldrig har været der før,” siger han.

I løbet af de seneste fem år har Thorsten Schumann haft mellem 5 og 10 patienter, der er begyndt at skade sig selv kort efter at være begyndt på den antidepressive medicin. Flere af hans kolleger har oplevet det samme, siger han:
”Når det sker, ved vi, at det ofte er et forbigående problem, så vi iværksætter øget overvågning, mere sikkerhed og eventuel indlæggelse. Eller også må vi ændre strategi, skifte medicin eller helt stoppe med medicinen,” fortæller han. ”Typisk ser vi problemet hos triste børn og unge, der er sortseende og modløse. Når vi så sætter dem i gang med medicinen, får de pludselig tanker om at skade sig selv – tanker, de ikke har haft før.” 

’Vi befinder os i mørke’
Thorsten Schumann begyndte at interessere sig for problemstillingen, da de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, i 2003 besluttede, at alle SSRI-produkter (antidepressiv medicin) skal mærkes med en såkaldt ”Black Box Warning,” som advarede mod selvmords-adfærd hos børn og unge på medicinen.

Derfor undersøgte han området og fandt en række såkaldte primærstudier, der udover at rejse tvivl om effekten ved SSRI-erne ved behandling af depression hos børn og unge, også viste forekomst af agitation, irritabilitet, aggression og selvskadende handlinger.

I forhold til børn og unge mener Thorsten Schumann, at det har været et generelt problem, at der har manglet studier på den aldersgruppe helt frem til slutningen af 90erne. 

”Når det drejer sig om SSRI-præparater til børn, befinder vi os stadig i mørke. Både omkring virkning og bivirkninger er det slående og bekymrende, at de studier, der findes, er små, korte og dårligt udført. Det er et stort problem, fordi vi har brug for medicin som en af vores behandlingsmuligheder.”

Oplevelsen af at nogle patienter blev selvskadende, når de fik den antidepressive medicin, fik Thorsten Schumann til at overveje, om der er nogle former for psykiske forstyrrelser, hvor risikoen er større. For eksempel ved visse former for personlighedsforstyrrelser – eller hvis patienterne også lider af angst eller har et misbrug.

”I virkelighedens verden har mange af vore patienter flere forskellige problemer, og billedet kan være temmelig broget. Derfor kan det være svært at komme med krystalklare definitioner og firkantede kasser. Men jeg har stadig en mistanke om, at der især er problemer ved den gruppe af patienter, der lider af mere komplekse personlighedsforstyrrelser.”

Mistanken til medicinen deler han med sine kolleger på Augustenborg, fortæller han:
”Vi er alle sammen generelt blevet mere tilbageholdende med at bruge medicin til vore patienter. Det skyldes dels vores egne erfaringer, dels de internationale advarsler,” siger han.

Til børn fra otte år
Siden 2003 har sikkerheden ved lykkepillerne været genstand for intens debat, især i Storbrittanien og USA, hvor det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, er i gang med en grundig gennemgang af de data, som industrien har indsendt.

I USA har amerikanske familier rejst sager mod medicinalgiganterne. For eksempel er der i øjeblikket cirka 25 verserende sager mod danske Lundbecks amerikanske samarbejdspartner, Forest Laboratories, anlagt af pårørende til patienter, der enten har forsøgt eller er lykkedes med at begå selvmord efter at have taget en af de to lykkepiller, Cipramil og Cipralex. Hverken Forest eller Lundbeck har overfor Tænk ønsket at kommentere retssagerne.

Pillerne har ikke i Danmark været officielt godkendt til depressionsbehandling af børn og unge før juni måned i år, hvor de europæiske lægemiddelmyndigheder tog den beslutning at anbefale, at en af pillerne, Fontex, godkendes til behandling af depressive børn ned til 8 år.

Ifølge centerchef, lektor dr.med. Henrik Lublin fra Psykiatrisk Universitetscenter i Glostrup, skyldes beslutningen, at en række nye kliniske forsøg har påvist, at der ingen fare er forbundet med SSRI-behandlingen.

Tværtimod forhindrer medicinen mange børn og unge i at begå selvmord.
”Man mente på et tidspunkt, at der var en overdødelighed. Men i de nye undersøgelser, der er lavet, ser det ikke sådan ud,” siger han, og tilføjer:
”Men man skal stadig være forsigtig, især i starten af behandlingen. De her patienter er jo i en høj risikogruppe, alene på grund af deres depressive tendenser. Depression øger risikoen for selvmord.”

Henrik Lublin er formand for forskningsudvalget under Dansk Psykiatrisk Selskab og har i løbet af sommeren været til en række internationale møder, hvor han er blevet præsenteret for nye internationale undersøgelser, der har manet hans bekymring i jorden:
”Man kan sagtens få mistanke til medicinen. Det har vi også haft, og det er fuldt berettiget. Men nu er der så blevet lavet videnskabelige undersøgelser af forekomsten, som viser, at der ikke er noget om det.”

Men nu fortæller en børnepsykiater om sine erfaringer med, at pillerne kan fremkalde selvmordsadfærd?
”Jamen, selvfølgelig kan du komme ud for det. Alle, der har med depressive patienter at gøre, vil komme ud for selvmordsforsøg, simpelthen fordi det er en del af den depressive adfærd. Hvis du skal kunne afgøre det her, er du nødt til at have store videnskabelige undersøgelser, hvor du også har kontrolgrupper. Du er nødt til at undersøge det videnskabeligt.”

Som forbruger – og eventuelt forælder til deprimerede børn eller unge – kan det være svært at finde ud af, hvad man skal forholde sig til. Det virker, som om der er to parallelle virkeligheder, som slet ikke kan finde en fælles forståelse. Til det siger Henrik Lublin:
”Hvis du går 200 år tilbage, var der nogen, der fastholdt, at jorden var flad og nogen, der fastholdt, at den var rund. Der er nogle af os, der sætter vores lid til det videnskabelige element, og den gruppe hører jeg til. Jeg er stærkt sikker på, at de undersøgelser, der siger, at jorden er rund, er overbevisende, og dem vil jeg tro på frem for dem, der siger, at de har erfaring for, at den er flad. Det er ikke sådan, at jeg forklejner deres erfaringer, men de generaliserer på et grundlag, som ikke er videnskabeligt berettiget.”
 

Flere unge får lykkepiller
Ingen ved præcis, hvor mange børn og unge under 18 år, der får lykkepiller herhjemme, men antallet er stigende.

Opgørelser fra Lægemiddelstyrelsen viser, at i 2001 var cirka 3167 børn og unge op til 19 år i behandling med SSRI-præparater. Det tal var i 2005 steget til 6052 – altså næsten en fordobling på 5 år.

Men opgørelsen gælder kun for personer i behandling i den primære sundhedssektor - det vil sige enten hos alment praktiserende læger eller hos privatpraktiserende psykiatere. Hverken Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen eller Det Centrale Psykiatriregister kan oplyse, hvor mange børn og unge der bliver behandlet med SSRI-præparater på landets sygehuse.

 
 
Det ulykkelige overforbrug: 350.000 danskere er på antidepressiv medicin de såkaldte 'lykkepiller'. Det rekordhøje antal får ledende psykiatere og læger til at slå alarm. Medicinen viser sig desuden at have flere alvorlige bivirkninger.

Det ulykkelige overforbrug
Sidste år tog 350.000 danskere den slags antidepressive medicin, der går under den folkelige betegnelse 'lykkepiller'. Det rekordhøje antal får ledende psykiatere og læger til at slå alarm. Medicinen viser sig desuden at have flere og mere alvorlige bivirkninger, end først antaget. 

Vidste du

  • at lykkepiller ikke kun bliver givet mod depression, men også mod stress, generthed, bulimi, angst, menstruationsgener, lavt selvværd, mild depression og for at forebygge depressioner
  • at mindst hver fjerde patient får dem mod andet end depression
  • at de er mistænkt for at kunne gøre dig aggressiv, give selvmordstanker og hallucinationer, få dig til at tage på i vægt eller få anorexi, give søvnbesvær, fjerne sexlysten og gøre dig manisk
  • at læger både internationalt og i Danmark har indberettet dødsfald i forbindelse med brug af lykkepiller
  • at når du først er begyndt på dem, kan du få svært ved at stoppe
  • at der er patienter, som har taget dem i over 10 år
  • at mange læger ikke giver information om bivirkningerne

Hørte du radio-dokumentaren "Den mørke side - danskerne og lykkepillerne" på DR P1?
Læs mere om udsendelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Minnesotabehandling og AA = Anonyme Alkoholikere

Alkohol eller medicin afhængig - har du selv, eller en du holder af et problem? Har du brug for hjælp til at motivere din alkoholiker til at modtage behandling? Så ring til os, vi kan hjælpe med motivations rådgivning.  Motivation Klik her

Helt centralt i Minnesotabehandling står grundpillerne:

  • Betragtningen af alkoholisme som en sygdom.
  • Det terapeutiske miljø: ædru alkoholikere behandler aktive alkoholikere under åbne og trygge forhold.
  • Relationen til AA, Anonyme Alkoholikere´s 12 trins-program.
  • Alkoholisme betragtet som en familiesygdom.


Generelt og erfaringsmæssigt fremviser Minnesotabehandling virkeligt gode resultater, idet ca. 80% af klienterne som hovedregel kan konstateres stabilt og vedvarende ædru 1 år efter behandlingens afslutning.

Anonyme Alkoholikere bedre kendt som AA
Minnesotabehandling er udviklet i 1950´ernes Amerika, og baserer sig grundlæggende på de erfaringer, de første AA´ere gjorde sig, og derefter konkretiserede i form af AA´s 12 Trin.
Sagt på almindeligt dansk, guides den afhængige gennem en proces, der leder til et brud på benægtelsen, og fører videre frem til en grundlæggende og markant ændring i selvopfattelse, ansvarlighed og adfærd.
Modsat andre behandlingsformer kommer klienten til at se, at de omgivende problemer skyldes drikkeriet.
Vi har problemer, FORDI vi drikker - ikke omvendt!
Den afhængige bibringes en accept af, at afhængigheden er at betragte som en sygdom, han/hun selv må forholde sig ansvarligt til - på linie med enhver anden sygdom.
I Minnesotabehandling er det sygdommen og ikke personen, der angribes. 
For mange er Minnesotabehandling en helt ny og omvendt indgangsvinkel på misbrug og afhængighed.
Betragtninger over at »den afhængige måske nøgternt kunne overveje perspektiverne i at blive og forblive ædru HELT for sin egen skyld« - eller, at der reelt kan opbygges en indre styrke og et grundlag for konstruktivt at vælge mellem »at drikke eller IKKE at drikke«, kan virke overraskende eller endda chokerende, måske provokerende på mange - alt efter hvilken side af bordet, man sidder ved... 
 
I behandlingen tages der som hovedsigte fat på 3 områder:

  • Nedbrydning af benægtelsen med efterfølgende erkendelse og ikke mindst accept af afhængigheden.
  • Erkendelse af de oversete muligheder i et liv uden brug af alkohol og/eller stemningsændrende stoffer af enhver art.
  • Restituering, genopbygning af selvværd, selvtillid og ansvarlighed for eget liv og velfærd.


Behandlingen gennemføres i undervisningstimer og gruppeterapi, personlige samtaler samt individuel terapi. Derudover løsning af skriftlige opgaver samt deltagelse i rent praktiske og dagligdags gøremål.
Klienterne deltager i AA møder og foredrag, ser relevante film om afhængighed mv.
Selve alkoholbehandlingen foregår hos os i et 5-6 ugers døgn-/internatophold med mulighed for forlængelse. 
Behandlingen er at betragte som indlæggelse på privathospital, og klienten må derfor forvente at skulle betale behandlingen selv. 
Alkohol eller medicin afhængig - har du selv, eller en du holder af et problem? Har du brug for hjælp til at motivere din alkoholiker for at modtage behandling? Så ring til os, vi kan hjælpe med motivations rådgivning.

 

Alkoholbehandling - Behandlingscenter Møllen
DøgnTelefon 7026 1224 

 

 

Mødelister for Anonyme Alkoholikere:http://www.anonyme-alkoholikere.dk/

 

Se Møllens hjemmeside 

Se også Himmerland

 

koholbehandling, AA, Anonyme Alkoholikere, Minnesotakur, Antabus, Alkoholraadgivningen, Alkoholafvænning, Afvænning

 

 

Erectile Dysfunction Other Medication Erektil dysfunktion anden medicin

 
 

List of prescription medication that may induce Erectile Dysfunction Liste over receptpligtig medicin, der kan fremkalde Rejsningsproblemer  

PRESCRIBED MEDICINE FORESKREVNE MEDICIN

MAIN USE Primær anvendelseskategori

POSSIBLE EFFECT ON SEXUAL FUNCTION Mulige virkninger på den seksuelle funktion

Antidepressants Antidepressiva

MAOI antidepressants (eg moclobemide, phenelzine) MAO antidepressiva (f.eks moclobemid, phenelzin)

Depression Depression

Decreased sex drive, Impotence, Delayed orgasm, Ejaculatory disturbances Nedsat lyst til sex, impotens, forsinket orgasme, udløsning forstyrrelser

SSRI antidepressants (eg fluoxetine) SSRI antidepressiva (fx fluoxetin)

Depression Depression

Decreased sex drive, Impotence, Delayed or absent orgasm, Ejaculatory disturbances Nedsat lyst til sex, impotens, forsinket eller manglende orgasme, udløsning forstyrrelser

Tricyclic antidepressants (eg amitryptiline) Tricykliske antidepressiva (f.eks amitryptiline)

Depression Depression

Decreased sex drive, Impotence, Delayed or absent orgasm, Ejaculatory disturbances Nedsat lyst til sex, impotens, forsinket eller manglende orgasme, udløsning forstyrrelser

Antiepileptics Antiepileptika

Carbamazepine Carbamazepin

Epilepsy Epilepsi

Impotence Impotens

Antihypertensives Antihypertensiva

ACE inhibitors (eg enalapril, lisinopril) ACE-hæmmere (f.eks enalapril, lisinopril)

High blood pressure, Heart failure Højt blodtryk, hjertesvigt

Impotence Impotens

Alpha blockers (eg prazosin, doxazosin) Alfa-blokkere (fx prazosin, doxazosin)

High blood pressure Enlarged prostate Højt blodtryk forstørret prostata

Impotence, Ejaculatory disturbances Impotens, udløsning forstyrrelser

Beta blockers (eg atenolol, propranolol and including timolol eye drops) Beta-blokkere (f.eks atenolol, propranolol og herunder timolol øjendråber)

High blood pressure Angina Glaucoma Højt blodtryk Angina Glaukom

Impotence Impotens

Calcium channel blockers (eg verapamil, nifedipine) Calciumantagonister (fx verapamil, nifedipin)

High blood pressure Angina Forhøjet blodtryk Hjertekrampe

Impotence Impotens

Clonidine Klonidin

High blood pressure Højt blodtryk

Impotence, Decreased sex drive, Delayed or failure of ejaculation Impotens, nedsat sexlyst, forsinket eller manglende sædafgang

Methyldopa Methyldopa

High blood pressure Højt blodtryk

Impotence, Decreased sex drive, Ejaculatory failure Impotens, nedsat lyst til sex, udløsning fiasko

Thiazide diuretics (eg bendrofluazide) Thiazid-diuretika (f.eks bendrofluazide)

High blood pressure Højt blodtryk

Impotence Impotens

Antipsychotics Antipsykotika

Phenothiazines (eg chlorpromazine, thioridazine) Phenothiaziner (fx chlorpromazin, thioridazin)

Psychotic illness Psykotiske sygdomme

Ejaculatory disturbances, Decreased sex drive, Impotence Udløsning forstyrrelser, nedsat sexlyst, impotens

Risperidone Risperidon

Psychotic illness Psykotiske sygdomme

Impotence, Ejaculatory disturbances Impotens, udløsning forstyrrelser

Cholesterol lowering medicines Kolesterolsænkende medicin

Fibrates (egclofibrate, gemfibrozil) Fibrater (egclofibrate, gemfibrozil)

High cholesterol Forhøjet kolesterol

Impotence Impotens

Statins (eg simvastatin) Statiner (fx simvastatin)

High cholesterol Forhøjet kolesterol

Impotence Impotens

Other Anden

Benzodiazepines Benzodiazepiner

Anxiety and insomnia (sleeplessness) Angst og søvnløshed (søvnløshed)

Decreased sex drive Nedsat sexlyst

Cimetidine Cimetidin

Peptic ulcers Acid reflux disease Mavesår Acid refluks

Decreased sex drive, Impotence Nedsat sexlyst, impotens

Cyproterone acetate Cyproteronacetat

Prostate cancer Prostatakræft

Decreased libido, Impotence, Reduced volume of ejaculation Nedsat libido, impotens, reduceret volumen af sædafgang

Disulfiram Disulfiram

Alcohol withdrawal Alkohol tilbagetrækning

Decreased sex drive Nedsat sexlyst

Finasteride Finasteride

Enlarged prostate Forstørret prostata

Impotence, Decreased sex drive, Ejaculation disorders, Reduced volume of ejaculation Impotens, nedsat lyst til sex, ejakulation lidelser, reduceret volumen af sædafgang

Metoclopramide Metoclopramid

Nausea and vomiting Kvalme og opkastning

Decreased sex drive, Impotence Nedsat sexlyst, impotens

Omeprazole Omeprazol

Peptic ulcers Acid reflux disease Mavesår Acid refluks

Impotence Impotens

Opioid painkillers (eg morphine) Opioide smertestillende midler (fx morphin)

Severe pain Svære smerter

Decreased sex drive, Impotence Nedsat sexlyst, impotens

Prochlorperazine Prochlorperazin

Nausea and vomiting Kvalme og opkastning

Impotence Impotens

Propantheline Propantheline

Gut spasm Gut krampe

Impotence Impotens

Spironolactone Spironolacton

Heart failure Fluid retention Hjertesvigt Væskeretention

Impotence, Decreased sex drive Impotens, nedsat sexlyst

 

 

Erectile Dysfunction Other Medication Erektil dysfunktion anden medicin

 
 

List of prescription medication that may induce Erectile Dysfunction Liste over receptpligtig medicin, der kan fremkalde Rejsningsprobl

Kontakt os


Udfyld formularen hvis du gerne vil ringes op - både hvis du gerne vil vide mere om alkoholbehandling, eller hvis du er pårørende.